Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Aktiviteter

imgheader

Veterantog - Odense - Fredericia

22. april 2016
10.00-15.30

TUREN ER UDSOLGT

Fra Odense over Lillebæltsbroen til det jernbanehistoriske Fredericia med veterantog

Danmarks Jernbanemuseum inviterer til en række veterantogsture rundt i Danmark. Turene i de historiske tog gøres levende af fortællinger om de steder, vi kører forbi og de steder, hvor vi gør holdt. På Store Bededag, den 22. april, kører Danmarks Jernbanemuseum til det jernbanehistoriske Fredericia og DSB Mindelund. Der er afgang fra Odense Banegård ca. kl. 10.19. Vi kører med damplokomotivet K 563 fra 1899. Efter et ophold i Middelfart, hvor historien om Lillebæltsbroen fortælles, fortsætter vi over broen til Fredericia Banegård. Museumsinspektør Anna Back Larsen er med på turen og fortæller undervejs om broens historie. På Fredericia Banegård stiger vi af toget. Fredericia er knudepunkt for jernbanetrafikken mod nord, øst og syd, og byen har en betydelig jernbanehistorie. Vi går ad Jernbanegade til DSB Mindelund, der er anlagt til ære for de jernbanearbejdere, som er omkommet i tjeneste fra 1847 til i dag. Her skal vi høre udvalgte arbejderes historie, blandt andet historien om de jernbanefolk, der døde i en ulykke ved Hansted den 26. december 1876. Inden vi kører retur mod Odense kl. ca. 14.00, vil der være ca. ½ time, hvor det er muligt at spise frokost. 

Praktisk information

Turen varer ca. 5 timer med afgang fra Odense Banegård kl. 10.19 med ankomst til Fredericia kl. 11.55. Vi kører retur fra Fredericia kl. 14.00. Ankomst i Odense kl. 15.13.

 Afgang Odense Banegård  kl. 10.19
 Ankomst Fredericia Banegård  kl. 11.55
   
 Afgang Fredericia Banegård  kl. 14.00
 Ankomst Odense Banegård  kl. 15.13

BEMÆRK: Vi anbefaler, at I kommer i god tid. Der vil være en kort introduktion til turen inden afgang.

Der er tale om unummererede pladser.
Der er afgang fra Odense Banegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården.
Billetten giver ikke adgang til Danmarks Jernbanemuseum.
Det tager ca. 15 min. at gå fra Fredericia Banegård til DSB Mindelund.
Det er tillagt at medbringe mad og drikkelse i toget, og der er mulighed for at købe frokost på Fredericia Banegård.

Billetsalg

Billetter købes via www.billet.dk. ALLE BILLETTER ER SOLGT.

Pris for medlemmer af Museumsklubben: 100 kr. + gebyr. Som kortindehaver kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager. Ved billettering ombord på toget skal gyldigt klubkort fremvises.

Øvrige deltagere: 150 kr. + gebyr