Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Gæt en genstand

Inden sommerferien var vi en tur i magasinet. Her udvalgte vi 10 jernbanehistoriske genstande til en sjov sommeraktivitet. Vi bad publikum gætte, hvad det var for genstande. Mange af vores sommergæster har leget med og ivrigt gættet på, hvad det var for genstande. Her er spørgsmål og svarmuligheder. Det korrekte svar er markeret med fed.

Tillykke til Lisbeth Nipgaard, Odense; Nikolaj Bak, Støvring og Karen Agnild, Hillerød, som hver har vundet et gavekort til museets butik.

Genstand A
Hvad er det mærkelige træstativ med en knap i toppen?
- En stopknap, som standser toget ved næste station
- En klokke, som tilkalder vognens butler
- En spytbakke. Låget åbner, når man trykker på knappen.

Genstand B
Hvad har denne lille kasse været brugt til?
Det er en lokomotivførers madkasse
- Det er en sørøverkiste. Den er fuld af guld
- Det er en barnekuffert

Genstand C
På vandkranen sidder en kasse med låg. Hvad skal den bruges til?
- Det er her, vandkransoperatøren lægger sin madpakke
Man kan tænde bål i kassen, så vandet ikke fryser til is om vinteren
- I kassen opbevarede man værktøj til at reparere vandkranen med

Genstand D
Hvad er dette for et stykke værktøj?
- Det er en nødhammer til at knuse vognens vinduer med
- Det er en kartoffelmoser fra spisevognens køkken
Det er en gammeldags skiftenøgle til at stramme eller løsne bolte med

Genstand E
Hvad er dette bundt jernpinde?
- Det er clips til at lukke postsække med
- Det er et bundt teltpløkker. Jernbanearbejdere bor af og til i telt langs jernbanen
Det er en målekæde - lige som et målebånd - bare af jern

Genstand F
Hvad er denne tingest?
- Det er en dampfløjte fra en lillebæltsfærge
Det er en gammel billetstemplemaskine
- Det er en toiletspand fra Odenses første banegård

Genstand G
Hvad har denne gyldne kongekrone været brugt til?
- Det er kronprins Frederiks nøglering
- Det er en pyntegenstand fra 1937-kongevognen
Det er et kupémærke, som blev brugt, når kongelige personer rejste i en almindelig personvogn

Genstand H
Hvad er det store apparat med de to håndtag beregnet til?
Det er et telegrafapparat
- Det er et dobbeltkompas fra en storebæltsfærge
- Det er en trykmåler fra et damplokomotiv

Genstand I
Hvad er det sære apparat med de mange farveglas?
Det er en farvesynsprøve
- Det er en diskolampe fra DSB's udflugtsvogn
- Det er et lysssignal til brug om natten

Genstand J 
Hvad har denne lille maskine været brugt til?
- Det er en sardinhaleklipper. Lokomotivførere elsker sardiner!
Den har været brugt til at klippe det nederste stykke af togbilletter til børn
- Det er en negleklipper