Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Børnebanegården

Børnebanegården er en banegård i børnestørrelse. Her kan børnene lege lokomotivfører, de kan sælge billetter, rejse til fjerne steder og meget mere. I Børnebanegården bliver leg kombineret med læring, da området er bygget op med inspiration i Odense Banegård efter 2. verdenskrig. Buerne fra Odenses gamle banegårdsbygning fra 1914 er gengivet, og det samme er Odenses kommandopost fra 1962. Det lille MY-lokomotiv er koblet både til kontroltårnet og passagervogne, så børnene kan kommunikere og sørge for sikre afgange. Lokomotivet er også koblet til signaler, der blinker, når toget kan køre afsted. I billetsalget kan børnene købe og sælge billetter. Og togturen kan gå lige derhen, hvor børnene ønsker sig.

 Kommandopost web minibilled  Pige kuffert web minibilled

 Gå på opdagelse i Børnebanegården

Til Børnebanegården hører en folder, der kobler lære- og legeområdet sammen med de virkelige genstande. Mange af Børnebanegårdens elementer kan ses i virkeligheden i museets udstillinger og lige uden for museet. Legen i Børnebanegården kan hermed få en ekstra dimension. Børnebanegården kan samtidig give et indtryk af, hvordan museets genstande har været anvendt.

Børnebanegården åbnede i januar 2015 og er udviklet af Anna Back Larsen, Gitte Lundager og Henrik Harnow fra Danmarks Jernbanemuseum. Design ved legepladsfirmaet Monstrum.

Børn kupe web minibillede  Pige kupe web minibillede