Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Restaureringsprojekter

Danmarks Jernbanemuseum råder over meget omfattende samlinger af rullende materiel i form af damplokomotiver, diesellokomotiver, motorvogne, trojler og mange forskellige vogne – både tekniske vogne og mange typer personvogne. 

I museets magasiner og udstillinger opbevares overvejende den bedste del af denne samling, der enkeltvis er registreret som museumsgenstande. For dem gælder der særligt restriktive retningslinjer i forbindelse med vedligehold og restaurering. Projekter af denne type varetages altid af en til formålet nedsat projektgruppe under ledelse af en museumsfaglig medarbejder. Arbejderne udføres typisk af museets fastansatte værkstedsledere og under medvirken af museets mange aktive frivillige.

Ud over museumsgenstande råder Danmarks Jernbanemuseum også over en betydelig samling af rullende materiel, der anvendes som driftsmateriel i formidlingsmæssige sammenhænge – til veterantogskørsler eller andre typer aktiviteter.  Dette materiel vedligeholdes af museets frivillige medarbejdere i værkstederne under ledelse af værkstedslederen.

Museets værksteder og mange frivillige medarbejdere er næsten altid travlt beskæftiget med omfattende restaureringsprojekter. Projekterne omfatter alle typer materiel i form af dampdrevne, dieseldrevne og elektriske lokomotiver samt både træ- og stålvogne.

1101 værksted
MY 1101 – klargøring til 60-års jubilæet 2014 

odin
Kopi af Danmarks første lokomotiv Odin
grønholtvognen
Grønholtvognen – Danmarks ældste bevarede personvogn