På billedet nedenfor ses til venstre bahnhofsvorsteher Johan Friedrich Wilhelm Ehlers og til højre stationsforstander Jens Jensen Høgdal i en cigarpassiar på tværs af perronens grænsestakit på Vedsted/Hvidding station i 1920. Rigsgrænsen gik lige midt gennem den 200 meter lange grænsestation, der således frem til genforeningen indeholdt både den danske og den preussiske station.
Planlægning af en ikke defineret opgave
Danske embedsmænd tiltrådte deres stillinger 16. juni 1920, for statsbanernes vedkommende dog således, at administrationen formelt overgik fra Deutsche Reichseisenbahnen til de danske statsbaner ved midnat natten mellem den 16. og 17. juni 1920.
Forud var gået månedlange forhandlinger i DSB med det formål at planlægge overtagelse af en større eller mindre del af de sønderjyske statsbaner. Alt foregik i en tid med udbredt mangel på personale, lokomotiver og vogne og ikke mindst kul - og i en indenrigspolitisk urolig tid med den parlamentariske krise, Påskekrisen, i marts og april måned 1920. Her afskedigede Kong Christian imod Folketingets flertal ministeriet Zahle - i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.
Resultatet blev, at de danske statsbaner efter genforeningen skulle drive yderligere ca. 315 kilometer baner baseret på danske regler og normer gældende for lignende strækninger og med en vedligeholdelsesstandard ført op til den tilsvarende danske. Samtidig skulle det ske i respekt for de aftaler, som var indgået under preussisk styre, fx ekspropriation, overenskomster om rettigheder - herunder private og offentlige sidespor med tilhørende vejrettigheder.
Som første led i løsningen af bemandingsspørgsmålet udvalgte statsbanerne i efteråret 1919 de kommende tolv ledere til Sønderjyllands nye trafik-, bane- og maskinsektioner samt overbanemestre og telegrafmester. Herefter fulgte de ca. 50 stationsforstandere og -mestre.
De blev hentet fra alle kroge af landet nord for Kongeåen. I overensstemmelse med den overordnede politik blev de sønderjyske statsbanestationer således befolket af rigsdanske. Eneste undtagelse var stationsmesteren i Bolderslev, som var slesviger, men dansksindet.
Allerede den 20. maj 1920 var de smalsporede kredsbaner (amtsbaner) omkring Haderslev, Åbenrå og på Als – i alt 346 kilometer - overgået fra tysk til dansk amtskommunal administration.
Det tyske jernbanepersonale opstillet til fotografering - i alt 31 inkl. lokomotiv- og togpersonale - formentlig den 10. juni 1920.
Overleveringsforretninger og gruppefotografering
Fra midnat mellem den 16. og 17. juni skulle alle sort/hvide tyske angivelser fjernes. I stedet skulle rød/hvide danske farver være synlige på bygninger, flagstænger, opslag, skilte, plakater, billetter og lokomotivskorstene.
På alle landsdelens jernbanestationer mødtes det udsendte danske personale i - så vidt muligt - fuld dansk jernbaneuniform med de stedlige preussiske kolleger. Sammen gennemførte de stationernes overleveringsforretninger.
På langt de fleste stationer startede man med en fælles personalefotografering. Herunder ses et udvalg af fotos fra forskellige stationer.
Det tyske og det danske jernbanepersonale på Åbenrå station den 10. juni - forud for den danske overtagelse af stationen natten mellem den 16. og 17. juni 1920.
Tysk og dansk jernbanepersonale på Haderslev station den 16. juni. Det danske personale var stort set korrekt påklædt i civilt tøj. På anden række, ca. midtfor med bart hoved, sidder stationsforstander J.J. Høgdal og på hans venstre side den preussiske stationsforstander Rademacher.
Civile, toldere, politi, gendarmer og en enkelt tysk tjenestemand på perronen under det nye, danske stationsnavneskilt, 17. juni 1920. Den lille og ubetydelige Padborg station kom imidlertid til at spille en vigtig rolle for de danske statsbaner efter genforeningen, da den trods sine manglende faciliteter blev valgt som ny grænsestation.
Tysk og dansk jernbanepersonale på Sønderborg station, 16. juni 1920.
Tysk og dansk jernbanepersonale på Rødekro station den 16. juni 1920.
Tysk og dansk jernbanepersonale på Tinglev station den 17. juni 1920.
I Bolderslev overgik de fem ansatte i kolonne 384 fra tysk til dansk tjeneste den 17. juni 1920. Fra venstre: A. Nicolajsen, P. Kobleeck, baneformand, H. Nicolajsen samt E. Juulsgaard.
Personalet på Tønder stations godsekspedition, foran pakhuset, i august 1920.
Boliger til personalet
Alle disse danske jernbanefolk skulle nødvendigvis bo i nærheden af deres nye arbejdsplads, og ikke alle kunne huses i de eksisterende bygninger. Flere steder opførtes derfor, så hurtigt som muligt, såvel midlertidige som permanente boliger. Herunder ses billeder af forskellige boliger i Sønderjylland.
Her er det træhuse, bygget af sveller, i Tinglev, 1921.
Svellehuse med lejeboliger for jernbanepersonale i Horupsgade i Tønder, opført i 1921. De tværstillede bygninger er retirade-, vaske- og udhuse. Lignende huse blev opført i Sønderborg.
Der blev også opført permanente hus i Tønder. Her en husrække med lejeboliger for jernbanepersonale i Horupsgade, i 1921.
Det første danske tog
Det første danske tog efter ankomsten til Sønderborg station kl. 8.17, den 17. juni 1920.
Det første danske tog – med DSB F 435 foran - er ankommet til Skelde station, og publikum flokkes ved toget den 17. juni 1920.
Det første danske tog på Skelde station den 17. juni 1920. Jernbanepersonalet har taget opstilling for fotografering.
Det sidste tyske lokomotiv
Til de mange minder, som også for jernbanernes vedkommende knytter sig til grænsedragningen i 1920, hører også den begivenhed, der fandt sted, da de tyske lokomotiver med deres personale forlod Tønder. Om begivenheden har fotografen, daværende assistent i Tønder G.V. Mikkelsen i 1933 meddelt P.F. Parup (kontrollør ved Aarhus H) følgende:
"Billedet er optaget den 17. juni 1920 kl. ca. 10 formiddag, da de sidste 9 tyske maskiner [det korrekte antal er 11], sammenkoblede og alle under damp gled ud fra Tønder station til tonerne af Schleswig-Holstein-visen. Maskinerne bar forskellige inskriptioner og var pyntede med grønt og slesvig-holstenske flag. Som på kommando skingrede alle 9 dampfløjter. Publikum vinkede og tilråbte de bortdragende et ”på gensyn” og jeg tager næppe fejl, når jeg tror, at det ikke var lutter fredelige tanker, de sendte vi andre. Jeg tog som fungerende stationsbestyrer billedet …”.
De sidste tyske lokomotiver afgik fra Tønder station kl. ca. 10 om formiddagen den 17. juni 1920.
Flensborg Avis for fredag den 18. juni 1920 bringer følgende meddelelse fra bladets korrespondent i Tønder:
”Jernbanernes overgang til Danmark. I nat klokken 12 overtog stationsforstander Ulrik i overværelse af danske og tyske jernbaneembedsmænd og nogle borgere det herværende jernbanevæsen. Overtagelsen skete uden vanskelighed. Den tyske stationsforstander overrakte i tavshed nøglerne og stationskassen uden indhold. Straks efter overtagelsen blev de tyske skilte tagne ned og erstattet med danske. Den afspærring til perronerne, som hidtil har været, er ophævet. De første danske tog fra Ribe kom flag- og grøntsmykket ved 8-tiden.
I formiddags afgik elleve lokomotiver sammenkoblede sydpå; også de var flagsmykkede, men selvfølgelig med slesvig-holstenske farver. På samtlige vogne fandtes ægte altyske indskrifter, som ”Velkommen om to år" osv. En tre til fire hundrede mennesker overværede dette ”højtidelige” øjeblik. De sodede og ramponerede tyske maskiner så ikke nævneværdig godt ud ved siden af de danske, og de tyske lokomotivførere gjorde ved afrejsen med vognenes sirener en så gruelig pibekoncert, som de kunne, en afskedshilsen, som for resten passede godt til den stemning, der besjælede de ved afskeden tilstedeværende.
Stationsforstander Ulrik … har med kyndig og dygtig hånd overtaget ledelsen, en post, som næppe noget sted er vanskeligere end her i Tønder. Fra tysk side har man jo allerede gjort forsøg på at vanskeliggøre posten, bl.a. ved at protestere imod, at Tønder blev udvekslingsstation syd- og nordpå.”
Find fotos på Jernbanekilder.dk
Alle fotos kan ses i Jernbanekilder.dk. Du kan læse mere om genforeningsforløbet i Ole Nørregaard Pedersens bog "Operation Genforening, Statsbanerne og Sønderjylland 1918-1927", udg. af Danmarks Jernbanemuseum i 2001.
Læs også om