Gå til indhold
Tilbage

Afskedstur for S 736 på Kystbanen

Fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør

Billet købes via Billet.dk

Pris

245-275 kr.

Sted

Skærmene på Københavns Hovedbanegård angiver spornr.

Periode

14. september

Tidspunkt

09:54 - 12:57

Varighed

3 timer

Målgruppe

For alle

Lørdag den 14. september kører Danmarks Jernbanemuseum desværre for sidste gang med det ikoniske damplokomotiv S-maskinen (S 736).

Det helt rigtige sted til en afskedstur er på Kystbanen mellem København og Helsingør, hvor S-maskinerne fra 1920’erne til 1960’erne var i almindelig drift. Der afsluttes med manér ved, at S-maskinen er trækkraft for en autentisk typisk togstamme med AC-, CL- og CLE-vogne, som den ville have set ud på Kystbanen i 1950’erne. Danmarks Jernbanemuseum er selv kun i besiddelse af to af vognene og har derfor lånt materiel af veteranklubber for at kunne lave den fulde oprangering. Ved ankomsten til Helsingør vil museumsdirektør Steen Ousager fortælle om S-maskinerne, hvorefter der returneres til Københavns Hovedbanegård. Turen varer ca. 3 timer med afgang ca. kl. 10 fra Københavns Hovedbanegård. Billetter til turen købes via Billet.dk

Damplokomotivet S 736 blev bygget af A/S Frichs Maskinfabrik- og Kedelsmedie i Aarhus i 1928. Der blev bygget 20 af typen i perioden 1924-1928. De første to var importeret fra Tyskland, mens de næste 18 var bygget af den århusianske virksomhed. S-maskinerne var i drift frem til de blev udrangeret i løbet af 1960’erne. Lokomotivet har i øvrigt den særlige historie, at det var offer for den første egentlige sabotage i Danmark under 2. verdenskrig, da det i november 1942 blev afsporet ved Snekkersten. 

S 736 kører for sidste gang, fordi kedlens dage er talte. Lokomotivet er en registreret museumsgenstand og derved nationalt beskyttet kulturarv, som i videst muligt omfang skal bevares autentisk. Museet kan derfor ikke længere foretage de nødvendige udskiftninger. Læs uddybende notat om denne

Afgang

Afgang Københavns Hovedbanegård kl. 9.54
Ankomst Københavns Hovedbanegård kl. 12.57

Dette gælder for turen

  • Der er tale om unummererede pladser.
  • Der er afgang fra Københavns Hovedbanegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården. Kom i god tid inden afgang.
  • Billetten giver ikke adgang til Danmarks Jernbanemuseum.

Billetpriser tur/retur

  • Voksen: 275 kr. inkl. billetgebyr
  • Medlemmer af Museumsklubben: 245 kr. Som kortindehaver kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager. Ved billettering ombord på toget skal gyldigt klubkort fremvises. Har du fornyet eller købt medlemskab, men endnu ikke hentet dit medlemskort på museet, bedes du – så vidt muligt – fremvise kvittering for fornyelse/køb. 
  • Barn 5-17 år: 175 kr. inkl. billetgebyr. Børn under 5 år: Gratis

Websitet anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Ok