html bg-ui-sand-ligther" En stor dag med Koblingerne 2024 - Danmarks Jernbanemuseum
Gå til indhold
Tilbage

En stor dag med Koblingerne 2024

En festlig weekend med skuespil, kørsler og en masse aktiviteter for børn

Pris

Alle aktiviteter er gratis når entréen er betalt

Periode

4. maj og 5. maj

Tidspunkt

09:00 - 16:00

Målgruppe

For familier

Glæd jer til at besøge de seks søde Koblinger til tre dage med skuespil, kørsler og leg

Masser af sjove aktiviteter med Koblingerne 

Den 4.-5. maj 2024  åbnes dørene atter for tre dage med skuespil, kørsler, leg, quiz, perler og meget mere, når vi holder En stor dag med Koblingerne på Danmarks Jernbanemuseum. Kom ud at køre med én eller flere af de søde Koblinger på museets egne skinner - vi kører både med damp og diesel alle tre dage. 

 

Skuespil med Koblingerne

Den 4.-5. maj 2024  bliver Koblingerne vist frem for museets gæster. De glæder sig allerede og klargøringen er i fuld gang. I løbet af weekenden opstår der nogle problemer, der skal løses. Lokomotivmester Busse træder til og hjælper de seks søde lokomotiver. Der er flere forskellige forestillinger med TEATERET DER GIK I SORT i løbet af dagen både lørdag og søndag.

 

Foruden skuespil er der mulighed for at deltage i en masse forskellige aktiviteter på hele museets område:

  • Kør med en mini-kobling på vores minibane 
  • Bliv malet i ansigtet som en af Koblingerne
  • Find Lokomotivmester Busses tabte værktøj og vind en præmie
  • Lav Koblingerne i perler
  • Få en tatovering med Koblingerne
  • Farvelæg Koblingerne
  • Se film med Koblingerne i vores biograf
  • Kast med kul og leg som i gamle dage

Mad og drikke

The Food Stall står klar i museets café alle tre dage kl. 10-15 med lette snack, sandwich og drikkevarer. I er også velkomne til at medbringe mad og drikke. Der er steder inde som ude, hvor I kan nyde medbragt mad.

Koblingernes univers 

Læs mere om universet og se de tre første film med Koblingerne her. 

Find vej og parkering 

Danmarks Jernbanemuseum er beliggende i centrum af Odense og ligger få minutters gang fra stoppestedet for bybusser, regionale busser, letbane og fra togperronen. Der findes betalingsparkering i nærheden af museet.
Se information om beliggenhed og parkering her. 

Praktiske oplysninger

  • En stor dag med Koblingerne afholdes 4.-5. maj kl. 9-16
  • Minitoget kører hele dagen
  • Alle aktiviteter på museet er gratis, når entreen er betalt
  • Børn (0-17 år) har gratis entré


Om TEATERET DER GIK I SORT

Skuespillene bliver spillet af TEATERET DER GIK I SORT sammen med Koblingerne. Teateret blev grundlagt af Brian Wetterstein i 2011 med et ønske om at skabe forestillinger, der inddrager og går i dialog med publikum. TEATERET DER GIK I SORT er fast samarbejdspartner med Danmarks Jernbanemuseum og har i flere år stået for at skrive og opføre sjove og spændende skuespil blandt museets mange lokomotiver.

Kontakt: kontakt.teateret@gmail.com