Gå til indhold
Tilbage

Giv os en jernbane

Hjælp skagboerne med de gode argumenter

Pris

Gratis

Sted

Spor 1-19

Periode

12. oktober - 20. oktober

Tidspunkt

10:00 - 16:00

Målgruppe

For familier

I efterårsferien kan børn og voksne sammen løse opgaven "Giv os en jernbane!"

Året er 1887 – en tid uden biler og lastbiler. Borgerne i Skagen har et stort ønske om at få en jernbane til byen. Vejen til Skagen er i meget dårlig stand, og det er yderst vanskeligt at fragte varer til og fra byen. Samtidig er der meget få, der kan rejse med offentlig transport til Skagen. Det sker med postvogn. I vognen kan der sidde en ved siden af kusken og to bagved. Postvognen kører tre gange om ugen. Vejen er så dårlig, at passagererne flere steder må stå af og hjælpe med at skubbe. En jernbane vil gøre, at langt flere kan rejse til Skagen, og at der kan fragtes langt mere gods til og fra byen.

Museets yngste gæster inviteres til at hjælpe skagboerne med at få deres jernbane. Børnene sendes ud på en jagt på de gode argumenter, der skal overbevise Folketinget om nødvendigheden af en jernbane. Aktiviteterne er udarbejdet til de 5-10-årige, men alle er velkomne til at deltage. 

Opgaven ”Giv os en jernbane!” kan løses i hele efterårsferien den 12.-20. oktober og herefter frem til sommeren 2020. Opgaven er gratis, når entréen er betalt. 

Ret til ændringer forbeholdes. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Skagen

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter

Websitet anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Ok