html bg-ui-sand-ligther"
Hør om bæredygtige togrejser ved tog- og rejseekspert Mikkel Gammelgård Lindgren
Sted
Spor 7
Periode
30. november
Tidspunkt
19:30 - 21:30
Målgruppe
Voksne
Mikkel Gammelgård Lindgren giver en introduktion til, hvordan man nemmest kommer ud i Europa med tog, hvorfor det er en god idé at overveje toget som rejseformen til sin næste udlandsrejse - både ud fra et bæredygtigt perspektiv, men også fordi togrejsen er en stor del af oplevelsen og ikke bare et transportmiddel fra A til B.
I hører også om hans egne oplevelser på det europæiske skinnenet og ser billeder fra nogle af Europas smukkeste togrejser.
Endelig står Mikkel Gammelgård Lindgren til rådighed ift. spørgsmål ang. togrejser både lokalt og internationalt både før, under og efter foredraget samt i pausen.
Mikkel Gammelgård Lindgren er opvokset i Vestjylland og bor i dag på Københavns Vestegn. Til daglig arbejder han som køreplanlægger ved DSB. Udover at være det, som man populært vil kalde en tognørd, så har Mikkel rejst rigtig meget med tog i både ind- og udland.
*Som klubmedlem kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager til klubpris.
I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen, og personer, der har købt billet, vil få besked direkte. I overensstemmelse med "Lov nr. 2013-12-17 om forbrugeraftaler, § 18 stk., 2 nr. 12 " er der ikke fortrydelsesret for køb af billetter
Danmarks Jernbanemuseum afholder hver vintersæson en foredragsrække under titlen JernbaneVIDEN. Her tilbyder vi foredrag til de særligt interesserede i mange forskellige aspekter af jernbaner og jernbanehistorie.
Vi inviterer eksterne eksperter, der har særlig viden om tekniske eller historiske emner. Vi har tidligere præsenteret foredrag om forskellige emner som designet af IC3-toget eller danske ingeniørers involvering i anlæg af jernbaner i Iran eller tunnelanlæg i Bosporusstrædet.