html bg-ui-sand-ligther"
Halvdelen af DSBs lokomotivførere oplever at påkøre et menneske i løbet af deres karriere. Hvordan lever man med sådan en erhvervsrisiko? Og hvordan tager DSB hånd om de medarbejdere, det sker for?
Klaus Bertel, mangeårig akutpsykolog for bl.a. DSB, gæster Danmarks Jernbanemuseum og fortæller om kriseberedskabet og psykologien i forbindelse med den slags ulykker.
Danmarks Jernbanemuseum afholder hver vintersæson en foredragsrække under titlen JernbaneVIDEN. Her tilbyder vi foredrag til de særligt interesserede i mange forskellige aspekter af jernbaner og jernbanehistorie.
Vi inviterer eksterne eksperter, der har særlig viden om tekniske eller historiske emner. Vi har tidligere præsenteret foredrag om forskellige emner som designet af IC3-toget eller danske ingeniørers involvering i anlæg af jernbaner i Iran eller tunnelanlæg i Bosporusstrædet.
*Som klubmedlem kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager til klubpris.
I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen, og personer, der har købt billet, vil få besked direkte. I overensstemmelse med "Lov nr. 2013-12-17 om forbrugeraftaler, § 18 stk., 2 nr. 12 " er der ikke fortrydelsesret for køb af billetter