Gå til indhold
Tilbage

Jubilæumskørsel med ODIN - Københavns Hovedbanegård

Kør med ODIN 26. juni

Pris

Gratis

Sted

Københavns Hovedbanegård spor 1

Periode

26. juni

Tidspunkt

10:00 - 17:00

Duften af kulos, vibrerende skinner, en vrimmel af festklædte mennesker og børn med store øjne, der var vidner til den første togafgang fra København. Den 26. juni 1847 var i sandhed en stor dag. Mange har formentlig været klar over, at de oplevede noget samfundsforandrende. Jernbanen forandrede vores rejsemønstre og vores mulighed for godstransport. Det er værd at huske og markere denne historiske begivenhed for 175 år siden.

Den første afgang fra København fejres

Fra kl. 10 den 26. juni er det muligt at få en tur med ODIN, museets replika af det første danske damplokomotiv. Det foregår fra spor 1 på Københavns Hovedbanegård. Der vil være mange ture hele eftermiddagen frem til kl. 17, og toget afgår ca. hvert kvarter. Det er en kort tur, da ODIN ikke må køre på jernbanenettet.

 

Praktisk information

  • Turen er gratis
  • Der skal ikke bookes billetter
  • Vi kører mellem kl. 10 til 17

 

Materiel

  • ODIN, Danmarks Jernbanemuseum replika af det første danske damplokomotiv.
  • Mere information om vogne følger