Gå til indhold
Tilbage

Kør med veterantog til åbent hus på Gelsted Station

Sted

Afgang fra Odense Banegård

Periode

4. februar kl. 12.20

Målgruppe

For alle

Kør med veterantog fra Odense, når Realdania By og Byg inviterer til åbent hus på den nyrestaurerede Gelsted Station.

Søndag den 4. februar kører Danmarks Jernbanemuseum fra Odense til Gelsted. Denne dag inviterer Realdania By og Byg til åbent hus på den nyrestaurerede Gelsted Station. Realdania By og Byg købte stationen tilbage i 2021 og har derefter gennemført en omfattende restaurering for at bevare den autentiske stationsbygning for eftertiden. Stationen skal være med til at levendegøre fortællingen om jernbanernes og stationernes rolle og betydning i Danmark.

Stationen, tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, var en af de fem næsten identiske stationer, der blev opført på den fynske bane i 1908-09. Wenck var ledende arkitekt hos DSB fra 1894-1921. Målet med restaureringen har været at fastholde ejendommens arkitektoniske og funktionelle udtryk samt autenticitet, så den i fremtiden kan vidne om en bygningstype, der i høj grad repræsenterer udviklingen mod det moderne danske samfund.

Læs mere om restaureringen her

Vi kører med MY 1135

Turen køres med veteranlokomotivet MY 1135. MY-lokomotiverne blev fra introduktionen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. MY 1135 blev leveret som en del af 3. serie fra 1957 og udgik af den ordinære drift i 1997. Det blev dog brugt som tjenestelokomotiv frem til 2009. MY 1135 er ny-restaureret og fremstår som i sin oprindelige bemaling.

 

Køreplan 

Afgang fra Odense Banegård kl. 12.20
Ankomst Gelsted Station kl. 12.36

Afgang Gelsted Station kl.14.25
Ankomst Odense Banegård kl. 14.42

 

Billetpriser tur/retur

TUREN ER UDSOLGT

Der sælges kun returbilletter. Der er tale om unummererede pladser.

  • Klubmedlem 100 kr.
  • Alm billet 130 kr.
  • Barn 100 kr.

KØB BILLET 

Billetten kan vises på telefon eller som print.

 

Særligt for turen 

  • Der er afgang fra Odense Banegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården
  • Kom i god tid inden afgang
  • Der er tale om unummererede pladser
  • Det er muligt at medbringe mad og drikke. Vi henstiller til, at der tages hensyn til de gamle bevaringsværdige vogne, når der indtages mad og drikke
  • Der er ikke plads til kørestole, barne-, klapvogne mv.
  • Vognene vil ikke være opvarmede, så påklædning skal tilpasses dette
Stationsbygningen set mod nord ca. 1925

Stationsbygningen set mod nord ca. 1925

MY 1135

MY 1135

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter