Gå til indhold
Tilbage

Kørsel Silkeborg-Ry

Veterantog i det Midtjydske Søhøjland

Køb billetter

Pris

90 - 160 kr.

Sted

Skærmene på Silkeborg Station viser spornr.

Periode

17. august - 18. august og 24. august - 25. august

Tidspunkt

11:00 - 15:00

Varighed

1,5 time

Målgruppe

For alle

To weekender i august er der mulighed for at nyde det smukke Midtjydske Søhøjland med søer og skov, når Danmarks Jernbanemuseum inviterer på veterantog for fuld damp mellem Silkeborg og Ry.

Kørsler 17.-18. august og 24.-25. august 

Hver weekend er der tre daglige afgange fra Silkeborg via Svejbæk og Laven til Ry. Turen køres med damplokomotivet K 563 fra 1899. Lokomotivet er bygget hos Esslingen i Tyskland, men efter danske specifikationer og tegninger. Det er et mellemstort lokomotiv, der oprindelig blev brugt til landsdelstog, men hurtigt blev for lille og derfor overflyttet til sidebanerne. Damplokomotivet trækker tre vogne fra perioden 1932 til 1953. Inden afgang kan børn og voksne opleve, hvordan damplokomotivet passes med vand og kul.

Toget standser undervejs i Svejbæk og Laven, hvor af- og påstigning vil være muligt. Det kræver dog fortsat billet til hele turen mellem endestationerne. Turen varer ca. 1½ time med en halv times ophold i Ry. På turen udleveres en folder, der fortæller om Søhøjlandet og jernbanens betydning for Silkeborg, Ry, Alling, Laven, Svejbæk og Sejs.

Billetter til turen kan købes via Billet.dk. Det vil også være muligt at købe enkeltbilletter Silkeborg-Ry eller Ry-Silkeborg, såfremt der er plads på toget. Billetten købes ombord i toget og betaling sker kontant eller via MobilePay.

Afgange

Tur nr. 1:
Afgang Silkeborg Station ca. kl. 11.00
Ankomst Silkeborg Station ca. kl. 12.30

Tur nr. 2
Afgang Silkeborg Station ca. kl. 13.00
Ankomst Silkeborg Station ca. kl. 14.15

Tur nr. 3
Afgang Silkeborg Station ca. kl. 15.00
Ankomst Silkeborg Station ca. kl. 16.15

Dette gælder for alle ture

  • BEMÆRK – det nøjagtige afgangstidspunkt kan ikke oplyses på nuværende tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at du tjekker www.jernbanemuseet.dk et par dage inden arrangementet for det nøjagtige starttidspunkt.
  • Der er tale om unummererede pladser.
  • Der er afgang fra Silkeborg Station, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården. Kom i god tid inden afgang.
  • Billetten giver ikke adgang til Danmarks Jernbanemuseum.

Billetpriser tur/retur

  • Voksen: 160 kr. inkl. billetgebyr og folder om Søhøjlandet.
  • Børn (5-17 år): 90 kr. inkl. billetgebyr
  • Børn under 5 år rejser gratis ifølge med en voksen og behøver ingen billet.

Det er muligt at købe en enkeltbillet Silkeborg-Ry eller Ry-Silkeborg, såfremt der er plads på toget. Billetten købes ombord i toget og betaling sker kontant eller via MobilePay. Prisen for en enkeltbillet for voksne er 85 kr. og for børn (5-17 år) koster en enkeltbillet 50 kr.

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter

Websitet anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Ok