Gå til indhold
Tilbage

Kom med veteranlokomotivet MY 1101 Fra Esbjerg til Odense og retur igen

Udflugt for hele familien søndag den 25. juli

Billetter til MY 1101

Pris

150-400 kr.

Sted

Afgang fra Esbjerg Station. Spor vil fremgå af skærmene

Periode

25. juli

Tidspunkt

09:30 - 16:00

Målgruppe

For alle

Få en oplevelsesrig dag for hele familien med en søndagsudflugt med veterantog og besøg på Danmarks Jernbanemuseum søndag den 25. juli.

Søndag den 25. juli kører vi med et typisk eksprestog, som det så ud i 1950’erne og 1960’erne. Stig på veterantoget i Esbjerg, besøg museet i Odense og bliv bragt hjem igen. Museets café ”The Food Stall” står klar med mad og drikke kl. 11-15.30. I er også velkomne til at tage madpakker med. Der er ca. to timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum.

Turen køres med MY 1101 fra 1954. Det blev leveret til DSB som det først MY-lokomotiv. MY-lokomotiverne blev fra introduktionen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. 1101 blev overdraget Danmarks Jernbanemuseum i 1986, hvor det i 2017-19 gennemgik en større hovedreparation. Det fremstår nu – her 67 år senere - i omtrent den oprindelige udformning og lakering, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er noget nummer påmalet fronten. Det var først fra 1957, at det blev standard.

Det er en af juvelerne i Danmarks Jernbanemuseums samling, og det er med stolthed, vi kører med det. Det er et flot udtryk fra dengang Danmark og DSB valgte at blive moderne ved at udfase den gamle dampteknologi – også selvom den først var tilendebragt i 1970. Og da var allerede en ny generation af diesellokomotiver undervejs.

OBS: Da turen er inklusive adgang til Danmarks Jernbanemuseum, skal alle gæster på 16 år og derover fremvise et gyldigt coronapas.

Turen gennemføres inden for myndighedernes anbefalinger og påbud ift. COVID-19. Der er derfor krav om mundbind eller visir ved ind- og udstigning, og når du står og går rundt i toget. Mundbind eller visir er ikke påkrævet, når du sidder ned i toget.

1. Returbillet Esbjerg-Odense-Esbjerg
Inkl. entré til museet
Varighed: ca. 5 timer, inkl. ca. 2 timers besøg på museet
Afgang Esbjerg: kl. 11.05
Ankomst Odense: kl. 12.35
Afgang Odense: kl. 14.25
Ankomst: Esbjerg: kl. 16.00
Antal pladser: 160
Pris: Voksen: 400 kr.
Barn (0-17 år): 150 kr.
Medlemmer af museumsklubben: 350 kr. 

 

2. Enkeltbillet Odense-Esbjerg (morgen)
Ikke inkl. entré til museet
Varighed: ca. 1,5 time.
Afgang Odense: kl. 08.45
Ankomst Esbjerg: kl. 10.25 
Antal pladser: 160 unummererede
Pris: 200 kr. inkl. billetgebyr pr. tur.

 

3. Enkeltbillet Esbjerg-Odense (eftermiddag)
Ikke inkl. entré til museet
Varighed: ca. 2 timer.
Afgang Esbjerg: kl. 16.45 
Ankomst Odense: kl. 18.35 
Antal pladser: 160
Pris: Voksne 200 kr. inkl. billetgebyr pr. tur

Køreplan

Se kørerplanen her

 

 

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.