Gå til indhold
Tilbage

Letbane – hvor og hvorfor?

Foredrag om letbanespørgsmålet i europæisk sammenhæng

KØB BILLET

Pris

50-75 kr.

Sted

Spor 7

Periode

9. december

Tidspunkt

19:00 - 21:00

Varighed

2 timer

Målgruppe

For alle

Mød Steen Lykke, teknisk direktør hos Odense Letbane, torsdag den 09. december, når vi inviterer til foredrag

Letbanespørgsmålet i en europæisk sammenhæng

Snart åbner Odense Letbane, og det har givet Danmarks Jernbanemuseum anledning til at kigge nærmere på letbaner både nationalt og internationalt. Det sker med udstillingen ”Letbanen for hvem og hvorfor?” og med et foredrag af Steen Lykke teknisk direktør hos Odense Letbane, den 9. december.

Anlæg af letbaner er oppe i tiden. Men hvad er baggrunden og sammenhængen?. I foredraget "Letbane – hvor og hvorfor?" fortæller  Steen Lykke om letbaner i både en dansk og europæisk sammenhæng.

Steen Lykke har tidligere været knyttet til andre store sporbundne projekter som Marmaray Metroen ved Istanbul, Øresundsforbindelsen og Femern Bælt-projektet. Nu er det letbanernes formål, udfordringer og betydning, det gælder.

Steen Lykke er en af Danmarks mest erfarne, når det gælder styring af komplicerede infrastrukturprojekter. Før jobbet som teknisk direktør/COO for Odense Letbane sad Steen Lykke i perioden 2008-2015 i topledelsen for Femern A/S, som har projekteret den faste Femern Bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Steen Lykke har også været direktør i Øresundsforbindelsen fra 1993-2001, hvor han havde ansvaret for tunnelen, alle gravearbejderne i Øresund og koordinering af installationer og jernbane.

 

JernbaneVIDEN – Aspekter af jernbaner, tog og rejser

Danmarks Jernbanemuseum afholder hver vintersæson en foredragsrække under titlen JernbaneViden. Her tilbyder vi foredrag til de særligt interesserede i mange forskellige aspekter af jernbaner og jernbanehistorie.

Vi inviterer eksterne eksperter, der har særlig viden om tekniske eller historiske emner. Vi har tidligere præsenteret foredrag om forskellige emner som designet af IC3-toget eller danske ingeniørers involvering i anlæg af jernbaner i Iran eller tunnelanlæg i Bosporusstrædet.

 

Praktiske oplysninger

  • Dørene åbner kl. 19.00.
  • Foredraget starter kl. 19.30-21.00
  • Der kan købes varme og kolde drikke i museets jernbanebar.
  • Der er tale om unummererede pladser

 

Billetter

  • Alm. billet: 75 kr.
  • Klubmedlem: 50 kr.*

*Som klubmedlem kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager til klubpris. Husk at vise gyldigt klubkort i billetsalget sammen med billetten.

Billeder fra Marmaray-projektet i Istanbul

Nyhedsbrev

Vær den første til at høre om arrangementer og nye tiltag

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne i din indbakke ca. 1 gang om måneden.

Dine oplysninger holdes fortroligt. Du kan altid afmelde dig igen via afmeldingslink i nyhedsmailen. Læs betingelser for nyhedsmails.