Gå til indhold
Tilbage

Udendørs legeplads

Stort trælokomotiv og vandtårn med rutschebaner

Sted

Udgang fra spor 7

Periode

Alle dage

Målgruppe

For børn

Børnene elsker det store udendørs legeområde, hvor de både kan lege, lære og blive nysgerrige på jernbanehistorien.

Få sus i maven

E-maskinen er et kæmpe damplokomotiv i træ. Børnene kan kravle ind i det 15 meter lange lokomotiv, der rummer instrumentbræt, fyrrum, ildkammer og askerum. Gennem legen får børnene en fornemmelse af, hvordan et damplokomotiv er opbygget. Børnene kan også kravle op i et 8 meter højt vandtårn lige ved siden af. Her kan de få en rutschetur fra toppen, som giver sus i maven.

Målet er at gøre børnene nysgerrige efter mere viden, mens de leger. Samtidig giver det forældrene et redskab til at tage museet i øjesyn. Inde i udstillingen står det rigtige, store damplokomotiv E 994, ligesom der på museets område er et velfungerende forsyningsanlæg med vandkran.

I er velkomne til at spise jeres medbragte mad på de kasser, der er ved legepladsen. De symboliserer en godsbanegård.

Unik legeplads 

Den store legeplads er udviklet specielt til Danmarks Jernbanemuseum og bygget i samarbejde med legepladsfirmaet Monstrum, som flere gange er blevet præmieret for deres nyskabende og kreative legepladser. Nordea-fonden har støttet projektet. Monstrum har også bygget Børnebanegården, som museet indviede i januar 2015, og som findes på balkonen i remisen.

 

Slip fantasien fri

Børnene kan kravle ind i det store trælokomotiv

Børnene kan kravle ind i det store trælokomotiv

Hop fra godspakke til godspakke, eller brug dem som madpakkested

Hop fra godspakke til godspakke, eller brug dem som madpakkested

Der er tre rutschebaner i alt. Få sus i maven

Der er tre rutschebaner i alt. Få sus i maven

Legepladsen er for både store og små

Legepladsen er for både store og små

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.