Gå til indhold
Tilbage

Veterantog fra Odense til Fruens Bøge

Tre afgange søndag den 23. juli, 30. juli og 6. august

Pris

Billetter kommer snart til salg

Sted

Afgang fra Odense Banegård. Spor vil fremgå af skærmene

Tidspunkt

23. juli, 30. juli & 6. august

Kør med motorvognen MO 1846 fra Odense Banegård og ankom, ligesom tusindvis af odenseanere i tidens løb har gjort, til den fine, fredede udflugtsstation i Fruens Bøge.

Her vil I kunne nyde området ved stationen, skoven, engen og skovsøen, inden vi kører retur ca. 1 time senere. På turen får I udleveret en folder, hvor I kan læse mere om Fruens Bøge og MO 1846. 

Vi kører tre søndage den 23.juli, 30.juli og 6. august med tre daglige afgange kl. 10.20, 12.20 og 14.20

Fruens Bøge var et populært udflugtsmål for odenseanerne også før jernbanen mellem Odense og Svendborg åbnede i 1876. Jernbanen gjorde det dog langt lettere og hurtigere at komme til Fruens Bøge. De første ti år stoppede toget kun ved stationen i sommerhalvåret. Ifølge køreplanen skete det hver halve time, men der var gerne så mange rejsende, at der var indsat særtog, der kørte i pendulfart mellem Odense og Fruens Bøge. Der kørte særtog til stationen i ca. 50 år.

Vi kører med MO 1846

I 1930’erne besluttede DSB, at damplokomotiverne skulle udfases, da diesellokomotiver var fremtiden. I samarbejde med lokomotivfabrikken Frichs i Århus udviklede DSB et diesellokomotiv, der også havde plads til transport af passagerer. Det er en sådan motorvogn, MO 1846 fra 1954, som bringer jer til og fra Fruens Bøge.

Tre afgange 23. juli, 30. juli og 6. august

Kørsel nr. 1
Afgang Odense Banegård kl. 10.20
Ankomst Fruens Bøge kl. 10.30
Afgang Fruens Bøge kl. 11.22
Ankomst Odense Banegård kl. 11.30

Kørsel nr. 2
Afgang Odense Banegård kl. 12.20
Ankomst Fruens Bøge kl. 12.30
Afgang Fruens Bøge kl. 13.20
Ankomst Odense Banegård kl. 13.30

Kørsel nr. 3
Afgang Odense Banegård kl. 14.20
Ankomst Fruens Bøge kl. 14.30
Afgang Fruens Bøge kl. 15.20
Ankomst Odense Banegård kl. 15.30

Dette gælder for alle kørsler

  • Der er tale om unummererede pladser.
  • Der er afgang fra Odense Banegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården.
  • Kom i god tid inden afgang.
  • Der er tale om en tur/retur-billet til den valgte kørsel.
  • Det er ikke muligt at kombinere ud-/hjemrejse på de forskellige kørsler.
  • Billetten giver 25% rabat på entreen til Danmarks Jernbanemuseum på dagen.
  • Der er ikke plads til barnevogne, kørestole og rollatorer på denne kørsel.
  • Hunde kan ikke medbringes på kørslen.
  • I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen, og billetkøber vil få besked direkte.

Billetpriser tur/retur

  • Klubmedlem*: 65 kr. 
  • Voksen: 75 kr. 
  • Børn (0-17 år): 45 kr.

Som klubmedlem kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager.

Billetterne kommer snart til salg. Ønsker du at få besked, når billetterne sættes til salg, så skriv dig op herunder

 

Giv mig besked, når billetterne til turen til Fruens Bøge i juli og august kommer til salg