Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Aktiviteter

imgheader

NYHED: Drømmerejser

19. januar - 13. maj 2018

Hvad er din drømmerejse?

De fleste kender til at drømme sig til fremtidige feriedestinationer - en sommerferie i Grækenland eller måske storbyferie i Berlin. På Danmarks Jernbanemuseum bliver drømme til virkelighed, når vi inviterer på Drømmerejser tilbage i tiden.

NYHED

Som noget nyt inviteres I med på fire drømmerejser. Rejserne er baseret på køreplaner, rejsebeskrivelser, fotografier og rejsebrochurer fra 1970’erne. Når I ankommer til museet, får I udleveret et pas. I vælger selv, om I vil til Harzen, Paris, Norge eller Athen. Undervejs løser I en række opgaver, og ved hver rejsestation får I et stempel i passet. Til slut udleveres et rejsebadge som præmie. Drømmerejser kører frem til 13. maj og er gratis, når entréen er betalt. Mød Agnes som er taget til Norge på Drømmerejsen.

  • Danmarks Jernbanemuseum inviterer til Drømmerejser i perioden 19. januar-13. maj
  • Det er gratis at deltage i Drømmerejser, når entréen er betalt
  • Der er i alt fire drømmerejser, der er placeret fire forskellige steder på museet
  • Drømmerejser er hovedsageligt henvendt til børn i alderen 5-12 år, men alle er velkomne til at prøve aktiviteterne

Forløb for skoler

Kommer du med en skoleklasse? I TRAINLAB er der udviklet forløb, der henvender sig til mellemtrinet. Forløbene til Drømmerejser er gratis, men de skal bookes ved henvendelse til Ulrik Vestergaard Jensen, TRAINLAB på mail: uvj@jernbanemuseet.dk