Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom!

Bliv medlem af Museumsklubben

Danmarks Jernbanemuseum byder på mange aktiviteter over hele året, og har du børn eller børnebørn vil de elske at besøge museet igen og igen. Som medlem af Museumsklubben får du både gratis adgang til museet og en masse fordele og tilbud oveni. Et medlemskab koster 325 kr. og gælder et år fra indmeldelsesdatoen. Både for jernbaneentusiaster og børnefamilier er medlemskabet hurtigt tjent ind.

Klubkortet giver en lang række fordele for dig som kortindehaver:

  • Gratis adgang til Danmarks Jernbanemuseum ét år fra betalingsdatoen
  • Gratis adgang for op til to ledsagere i følge med kortindehaver (hvis kortindehaver er voksen, gælder det én voksen eller to børn i alderen 5-17 år. Hvis kortindehaver er barn, gælder det én voksen og ét barn i alderen 5-17 år)
    * I 2018 har børn og unge (0-17 år) gratis adgang til Danmarks Jernbanemuseum d. 2.1-9.2 + 19.2-23.3 + 3.4-17.5 + 22.5-29.6 + 13.8-12.10 + 22.10-30.12.2018
  • Modtagelse af museets Nyhedsbrev fire gange om året med nyt om arrangementer, aktiviteter på museet, restaureringsprojekter og små historiske artikler
  • Modtagelse af museets flotte årsskrift med artikler om nyt fra jernbanehistorien
  • 10% rabat på legetøj i museets butik (ikke køb via netbutikken)
  • Rabat på billetter til museets kørsler rundt i landet. Kørsler ses under Aktiviteter
  • Rabat på JernbaneKULTUR – museets særlige kulturarrangementer. JernbaneKULTUR ses under Aktiviteter
  • 15% rabat på mad og drikkevarer hos The Food Stall i Odense Banegårdcenter og når The Food Stall bemander museets café i ferier og ved Thomas Tog
  • Gratis adgang til jernbanemuseer i Norden: Sveriges Järnvägsmuseum, Gävle; Järnvägens Museum, Ängelholm; Norsk Jernbanemuseum, Hamar og Finlands Järnvägsmuseum, Hyvinkää

Pris

Et medlemskab koster 325 kr. Medlemskabet gælder ét år fra indbetalingsdatoen. 

Indmeldelse

Meld dig ind i dag i vores netbutik. Er du allerede medlem, kan du også forny dit medlemsskab i netbutikken. Du kan også melde dig ind ved at sende en mail til info@jernbanemuseet.dk eller i museets billetsalg.

 

DJM.drømmerejser.300x200pxl Web mini IR kupe

NYHED: Drømmerejser frem til 13. maj

Fra januar 2018 tilbyder vi en ny aktivitet til børn og deres forældre eller bedsteforældre. I inviteres med på fire drømmerejser. Rejserne er baseret på køreplaner, rejsebeskrivelser, fotografier og rejsebrochurer fra 1970’erne. Når I ankommer til museet, får I udleveret et pas. I vælger selv, om I vil til Harzen, Paris, Norge eller Athen. Undervejs løser I en række opgaver, og ved hver rejsestation får I et stempel i passet. Til slut udleveres et rejsebadge som præmie. Drømmerejser er hovedsageligt henvendt til børn i alderen 5-12 år, men alle er velkomne til at prøve aktiviteterne. Drømmerejser er gratis, når først entréen er betalt. Mød Agnes som er taget til Norge på Drømmerejsen.

Når I er færdige, kan I altid rejse videre i Drømmenes Kupé - museets udstilling om danskernes togrejser til fremmede destinationer, hvor vi har fokus på Interrail og Wagons-Lits.