Gå til indhold
Tilbage

Ingen Thomas Tog i 2021

Det blå lokomotiv kommer desværre ikke til Odense næste år

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

27. oktober 2020

Gennem de sidste 12 år har Danmarks Jernbanemuseum haft besøg af Thomas Tog i foråret. Hver gang med deltagelse af rigtig mange børn og voksne fra hele Danmark og sågar udlandet.

Dog ikke i år pga. Corona. I 2021 kommer vi ej heller til at afholde Thomas Tog. Med de restriktioner og ændringer COVID-19 medfører ift. aktiviteter og adfærd vil det blive et helt andet og meget begrænset Thomas Tog-arrangement, vi kan tilbyde vores gæster.

Thomas Tog-arrangementet løber over fire dage, men kræver megen planlægning mange måneder i forvejen. Samtidig bliver Thomas Tog-lokomotivet transporteret hele vejen fra England til Danmark, og det ankommer, så Thomas Tog er her i god tid inden arrangementet. Med den usikkerhed og daglige ændringer i smittetal, der pt. ses, kan vi være nødsaget til at aflyse med kort varsel.

Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken gæster, museet eller vores samarbejdspartnere, og det tager vi nu konsekvensen af. Vi er oprigtig kede af, at vi må skuffe de mange Thomas Tog-fan, som trofast har fulgt os gennem årene, men sikkerheden og trygheden for vores gæster og personale har første prioritet.

Vi håber, at I har forståelse for vores beslutning, og at I fortsat vil besøge museet.

Seneste nyt