Gå til indhold
Tilbage

Marketing- og arrangementsansvarlig søges

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

26. november 2020

Ansøgningsfristen er 9. december kl. 12. Du bliver en del af afdelingen Formidling & Læring.

Danmarks Jernbanemuseum er inde i en proces, der skal gøre museet til et af landets førende kulturhistoriske specialmuseer og en stor turistattraktion på Fyn. I normale år ligger besøgstallet på op mod 75.000 besøgende årligt, men vi vil gerne endnu højere op.

Vi søger derfor en medarbejder, der vil gå fuldt ind i opgaven med at markedsføre og synliggøre museet som et tilbud til og med aktuel relevans for alle. Det gælder større oplevelsesarrangementer for børn og børnefamilier og for smallere kulturarrangementer for et voksent publikum.


Stillingen/jobbet

  • Udarbejdelse af markedsføringsstrategi og bidrag til udvikling af formidlingsstrategi
  • Markedsføring og branding af museet og dets butik, nationalt og lokalt
  • Medansvar for planlægning og realisering af museets mange og forskelligartede arrangementer, aktiviteter og kørsler med veterantog
  • Ansvar for udvikling og drift af museets hjemmeside, webshop og aktiviteter på sociale medier og andre relevante platforme samt leverancer til og fra eksterne leverandører
  • Løbende kommunikation med udvalgte målgrupper
  • Konkrete formidlingsopgaver


Dine kompetencer

  • Du har en relevant uddannelse inden for markedsføring, kommunikation og oplevelsesøkonomi
  • Du har god erfaring med moderne markedsføringsstrategier og praksis
  • Du har erfaring med udarbejdelse af markedsføringsmateriale til tidens vigtigste platforme, både de trykte og ikke mindst de digitale
  • Du behersker dansk særdeles godt i skrift og tale, og du er god til engelsk
  • Du er kreativ og åben for alternative løsninger

Som person

Som person er du åben og udadvendt. Du er indstillet på at indgå i samarbejder præget af en uformel tone på kryds og tværs, ofte i projektgrupper, og at arbejdstiden nogle dage kan trække ud. Du kan lide at have kontakt til både faste og midlertidige medarbejdere, til museets samarbejdspartnere og gæster og til de mange frivillige, som er en vigtig del af organisationen. Du vil indgå i museets afdeling Formidling & Læring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg. Dit arbejdssted er Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedhæftet dine eksamenspapirer senest den 9. december 2020 kl. 12 til job@jernbanemuseet.dk. Samtaler forventes afholdt den 11. december. Yderligere oplysninger ved henvendelse til museumsdirektør Steen Ousager, tlf. 4096 8575.

Seneste nyt