Gå til indhold
Tilbage

Museet holder åbent 24. december

Gratis adgang kl. 10-13

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

9. december 2019

Bliver ventetiden til juleaften for lang, så er der hjælp at hente på Danmarks Jernbanemuseum.

For første gang kan man nu besøge museet på den store julehøjtidsdag. Danmarks Jernbanemuseum holder nemlig åbent juleaftensdag kl. 10-13. Og der er tilmed gratis adgang for både børn og voksne.

Museet tror, at mange julekokke rundt i køkkenerne bliver glade, hvis de kan sende familien ud af huset og få ro til at tilberede julemiddagen. Imens kan børn og voksne hygge sig med museets julegåde om familien Juhl, som gerne skal nå hjem til jul. Men drillenisserne har været på spil. Det er også muligt at få en tur eller to med det populære minitog, som er modelleret efter et rigtigt IC 3-tog. Både quiz og kørsel med minitoget er gratis. Mangler de sidste julegaver, er butikken også åben, og der er gaveidéer til både små og store i familien.

Seneste nyt