Spor nr.
Spor 16
COVID-19
Museet følger retningslinjerne i forbindelse med COVID-19. Vi har indført en række initiativer, så vi kan passe bedst muligt på hinanden og gøre museumsbesøget til en tryg oplevelse. Der er midlertidigt lukket til de vogne og lokomotiver, hvor der normalt er adgang for publikum. Det er gjort for at mindske smittespredning. Læs mere her.
Nye tider! tager udgangspunkt i årene før og efter, jernbanen København-Roskilde åbnede i 1847, og er opbygget omkring ODIN, den køreklare kopi af Danmarks første lokomotiv i fuld størrelse. I dag er jernbanen en selvfølge, men sådan var det ikke oprindeligt. I udstillingen kan du se, hvordan jernbanen blev opfattet de første år, og hvorfor lokomotivet ODIN var med til at revolutionere den danske trafik.
Roskildebanen, der var kongerigets første, gik mellem Roskilde og København, og fra begyndelsen blev det nye transportmiddel flittigt brugt. Den 32 km lange strækning kunne nu tilbagelægges langt hurtigere – mod tidligere flere timer, nu 53 minutter – og pludselig kunne mange flere end før komme til Roskilde eller København.
Banen skulle vise sig at være yderst betydningsfuld for Danmarks udvikling. Nu kunne der også sendes store mængder gods og levende dyr.
ODIN og jernbanens indtog i Danmark er en af de vigtigste markører for fremkomsten af det, vi vil betegne som det moderne Danmark, hvis ikke ligefrem symbolet på det moderne gennembrud i Danmark. Da jernbanen mod slutningen af århundredet var udbredt til hele landet, havde den på afgørende vis bidraget til industrialiseringen i Danmark.
Nyd de mange detaljer på ODIN, og bliv klogere på udviklingen af det moderne samfund.
Vores produkter kan også købes på museet.
Vores produkter kan også købes på museet.