Der er en lang række genstande, der er knyttet til togrejsen. Ure, skilte, billetter, bagage, køreplaner, køreplansoversigter, kiosker og meget andet som vi forbinder med rejsen. Noget har ændret karakter. Fysiske billetter og en køreplan eller køreplansoversigt er i dag langt overvejende digitale. Men de er stadig centrale for at gennemføre en vellykket rejse. Andet har ikke på sammen måde ændret karakter. På mange stationer er det fortsat et damplokomotiv, der bruges som motiv, når de rejsende vises hen til toget. I anledning af jubilæet åbner Danmarks Jernbanemuseum den 17. juni en ny udstilling, der zoomer ind på togrejsen.