Gå til indhold
Tilbage

Velkommen i samlingen

Særudstilling med årets genstande fra 2019

Spor nr.

7

Levetid

17. marts 2020

Hvad har en klippekortautomat, bagagebokse fra Aarhus H. og en ildrager tilfælles? Det er alle genstande, der er hjemtaget til Danmarks Jernbanemuseums samling i 2019. Se dem inden de kommer på magasin.

Og hvad med en modelgodsvogn, et stationsskilt og en lommeparlør? Det er alle genstande, der er hjemtaget til Danmarks Jernbanemuseums samling i 2019. Det samme gælder en isbåd, en sy-pung fra DSB-rejsebureau, en designmodel af IC-3 og flere andre ting.

Hvert år indsamler Danmarks Jernbanemuseum nye genstande til sin samling. Nogle af dem opsøger vi selv, men mange bliver tilbudt museet af privatpersoner og virksomheder. Museet vurderer i hvert enkelt tilfælde om det tilbudte kan indgå i samlingen. Hvad er genstandens tilknytning til jernbanerne i Danmark? Har vi lignende genstande i forvejen? Kan vi bruge den til at fortælle en historie, som ikke fortælles af det vi har i forvejen?

Det er kun et lille udsnit af museets genstande, der findes i udstillingerne i Odense. De andre genstande bliver opbevaret under sikrede forhold på museets magasiner, hvor de beskyttes mod støv, lys og fugt. Danmarks Jernbanemuseum vil med udstillingen Årets genstande 2019 vise de nye genstande frem inden vi lægger dem på magasin. Her ligger de trygt og godt, indtil der igen er brug for dem til udstillinger, forskning eller andre formål.

Udstillingen kan ses til og med 17. marts 2020.

Isbåden har hørt til isbådsstationen ved Halskov, lidt nord for Korsør. Den var en del af det beredskab, som skulle sikre passage over Storebælt om vinteren, hvis isen forhindrede skibe i at krydse farvandet. Beredskabet for Storebælt hørte under postvæsenet, men i 1883 blev ansvaret overdraget til De Sjællandske Statsbaner, inklusive stationer og udstyr – herunder denne båd.

Isbåden har hørt til isbådsstationen ved Halskov, lidt nord for Korsør. Den var en del af det beredskab, som skulle sikre passage over Storebælt om vinteren, hvis isen forhindrede skibe i at krydse farvandet. Beredskabet for Storebælt hørte under postvæsenet, men i 1883 blev ansvaret overdraget til De Sjællandske Statsbaner, inklusive stationer og udstyr – herunder denne båd.

Skiltet har siddet på døren til vaskerummet i en DSB-ejendom på Ny Ordrup Sideallé nr. 10. Bygningen har seks lejligheder og blev opført som tjenesteboliger til DSB-ansatte omkring 1947, hvor mange af DSB’s ansatte havde svært ved at finde bolig. Skiltet adskiller sig fra lignende i private beboelsesejendomme, ved at teksten er sat med Johnston-alfabetet, som DSB anvendte på skiltning frem til ca. 1972.

Skiltet har siddet på døren til vaskerummet i en DSB-ejendom på Ny Ordrup Sideallé nr. 10. Bygningen har seks lejligheder og blev opført som tjenesteboliger til DSB-ansatte omkring 1947, hvor mange af DSB’s ansatte havde svært ved at finde bolig. Skiltet adskiller sig fra lignende i private beboelsesejendomme, ved at teksten er sat med Johnston-alfabetet, som DSB anvendte på skiltning frem til ca. 1972.

Pung til sytøj til at have med på rejsen, som har tilhørt en medarbejder i DSB’s rejsebureau i Herning. Sypungen er formentlig givet som merchandise til kunder, der købte rejser ved DSB’s bureauer. Logoet daterer pungen til efter 1972, og det er ikke utænkeligt, at sypungen har sammenhæng med interrail, som introduceredes i Danmark i 1972.

Pung til sytøj til at have med på rejsen, som har tilhørt en medarbejder i DSB’s rejsebureau i Herning. Sypungen er formentlig givet som merchandise til kunder, der købte rejser ved DSB’s bureauer. Logoet daterer pungen til efter 1972, og det er ikke utænkeligt, at sypungen har sammenhæng med interrail, som introduceredes i Danmark i 1972.

Tegningen er fra 1937 og viser Husum Station. Den har tilhørt Erna Sieben, som har haft den i sit hjem. En mand i jernbaneuniform er klippet ud af et fotografi og klistret på tegningen. Det er formentlig Ernas far, som var stationsforstander på Husum St.

Tegningen er fra 1937 og viser Husum Station. Den har tilhørt Erna Sieben, som har haft den i sit hjem. En mand i jernbaneuniform er klippet ud af et fotografi og klistret på tegningen. Det er formentlig Ernas far, som var stationsforstander på Husum St.

Skolebilletten blev anvendt af en 17-årig på skoleudflugt til Sverige i 1931. Turen gik fra Aarhus til København og herfra videre til Sverige, hvor de skulle cykle til Stockholm. De var samlet afsted i tolv dage.

Skolebilletten blev anvendt af en 17-årig på skoleudflugt til Sverige i 1931. Turen gik fra Aarhus til København og herfra videre til Sverige, hvor de skulle cykle til Stockholm. De var samlet afsted i tolv dage.

Før e-mail og anden moderne kommunikation anvendte DSB såkaldte cirkulationskuverter. De blev brugt til at sende dokumenter rundt til gennemsyn hos flere medarbejdere på én gang – op til seksten modtagere på én kuvert. For at sikre at alle  havde læst dem, blev dokumenterne stemplet med et lille skema, hvori den enkelte medarbejder skrev dato og satte sin signatur.

Før e-mail og anden moderne kommunikation anvendte DSB såkaldte cirkulationskuverter. De blev brugt til at sende dokumenter rundt til gennemsyn hos flere medarbejdere på én gang – op til seksten modtagere på én kuvert. For at sikre at alle havde læst dem, blev dokumenterne stemplet med et lille skema, hvori den enkelte medarbejder skrev dato og satte sin signatur.