Gå til indhold
Tilbage

Bøger

Med Mariane fra fjord til hede - historien om Mariager-Faarup-Viborg Jernbane

419,00 kr

Produktoplysninger

Forfatter Anders Riis
Forlag Dansk Jernbane-klub
Udgivelsesår 2009
Indhold 256
ISBN 978-87-87050-59-3

Først i 1927 blev Mariager-Fårup-Viborg Jernbane indviet som den sidst byggede danske privatbane. Materielparken var særpræget med bl.a. to Frichsbyggede damplokomotiver og to store kobbelstangsmotorvogne fra Maybach, og i de følgende år kom flere særheder til, blandt andet den legendariske lokovogn.

Mariagerbanen løb gennem tyndt befolkede egne, og trafikken var beskeden. Men en modernisering med skinnebusser i efterkrigsårene forlængede banens liv. I 1965-66 blev Mariagerbanen nedlagt, men strækningen fra Mariager til Fårup fik et nyt liv som kommunal godsbane og fra 1970 også veteranbane.

Med Mariane fra fjord til hede indeholder alt, hvad man kan forvente af en privatbanebog: Historiske kapitler, liniebeskrivelse og materielafsnit. Men bogen beretter også om banens forhistorie, dens efterfølger i form af Mariager Kommunale Godsbane, ligesom bogen indeholder informationer om banens rutebildrift.

Det hele er gennemillustreret med en mængde fotografier, både fra banens anlæg og tidlige år, men ikke mindst fra banens senere år. I 60'erne var Mariagerbanens hyggelige motorvogns- og skinnebustog i flotte landskaber og ved små trinbrætter var målet for mange af tidens jernbanefotografer, og en perlerække af deres billeder har fundet vej til denne bog.