Bøger
299,00 kr
Forlag | Bane Bøger |
Udgivelsesår | 2010 |
Indhold | 96 |
ISBN | 978-87-91434-28-0 |
Atter en stribe kulturhistoriske skildringer af DSB-arbejdspladser og –miljøer i banernes storhedstid fra lyntogenes indsættelse til damplokomotivernes udrangering.
Bogen har flere hovedtemaer. Ét er Københavns Hovedbanegård, som i 2011 kan fejre sin 100 års fødselsdag. Vi afrejser fra Hovedbanegården i lyntogenes første år og tager med "Kronjyden" til Århus i kyndigt selskab med togets motorførere. Hjemturen sker med standsende persontog Århus-Fredericia sammen med lokomotivmændene på en R-maskine.
Få år senere varer togrejsen fra København til Århus 13 timer – med 57 stop undervejs! Danmark er besat, og i 1943 besøger vi de bortgemte lyntog, der bevogtes, passes og plejes på Helgoland Maskindepot. Først to år senere kunne DSB's nationalsymboler atter kommer i fart på 'de lange skinner'.
Stationsforstanderen i Odense fortæller om dagligdagen på en af landets største købstadsstationer, og tonens slås an til bogens andet store hovedtema; stationslivet, med skildringer fra ventesalene, garderoben og godsekspeditionen, samt fra den store grænsestation Padborg.
Efter en tur 'på nattoget med de sorte mænd', bydes der på biografbesøg i DSB's 'Kino Den vide Verden'. På Københavns Hovedbanegård møder vi også portieren, som var DSB ambulante oplysningskontor, ligesom vi får forevist de mange skatte i 'Depotet for fundne Sager'. Tidligere var '1701' et kendt telefonnummer blandt både de rejsende og banernes personale. Her fortælles om det store arbejde der udførtes i den modsatte ende af telefonledningen.
Også arbejdet i posttogene skildres detaljereret i flere levende reportager, hvor vi oplever dagligdagen hos ""de kørende"", som den formede sig gennem næsten 100 år. Endelig besøger vi ledvogterpersonale både på landet og i København; en tidligere tusindtallig personalegruppe med et arbejdsområde, som lykkeligvis for længst er afviklet.
Bogen er illustreret med stribevis af stemningsfulde miljøfotos, de fleste gengivet i stort format og optaget af periodens bedste jernbanefotografer, både professionelle og amatører. Med sine "virksomhedsbesøg", der er hentet fra tidens fag-, uge- og dagspresse gives et levende indblik i dagligdagen ved banerne.