Gå til indhold
Tilbage

En stor dag med Koblingerne

En festlig weekend med kørsler og en masse aktiviteter for børn

Sted

Rundt på hele museet

Periode

2. maj - 3. maj

Tidspunkt

09:00 - 16:00

Målgruppe

For familier, For børn

Glæd jer til at besøge de seks søde Koblinger til to dage med sjove aktiviteter, kørsler og leg

Masser af sjove aktiviteter med Koblingerne 

Den 2.-3. maj 2026 åbnes dørene atter for to dage med kørsler, leg, quiz, perler og meget mere, når vi holder En stor dag med Koblingerne på Danmarks Jernbanemuseum. Kom ud at køre med én eller flere af de søde Koblinger på museets egne skinner - vi kører med damp begge dage. 

  • Kl. 10.15 Teater: Koblingernes talentshow. Vi mødes ved drejeskiven
  • Kl. 11.00-15.00 Kør med Benny Bus
  • Kl. 10.30-15 Kør med damplokomotivet Odin på museets egen strækning
  • Kl. 15.15 Teater: Den forsvundne fløjte. Vi mødes ved drejeskiven 
  • Kl. 9-16 Kør med minitog og minidamptog
  • Kl. 9-16 Farvelæg Koblingerne kl. 9-16
  • Kl. 9-16 Se film med Koblingerne i vores biograf
  • Kl. 9-16 Besøg Lokomotivmester Busses værksted
  • Kl. 9-15 Besøg DUPLO-land og byg uendeligt lange togbaner
  • Kl. 12.15 og kl. 14.15 Teaterleg: Tegn laaaaange togbaner med Busse. Vi mødes ved spor 1
  • Kl. 11.15 og kl. 13.30 Teaterleg: Rod i Busses værktøj. Vi mødes ved spor 1
  • Kl. 10-15 Få en tatovering med Koblingerne 
  • Kl. 10-16 Lav Koblingerne i perler 
  • Kl. 10.30-16 Bliv malet i ansigtet som en af Koblingerne kl. 10.30-16

Mad og drikke

Som noget særligt står 7-eleven klar med en pølsevogn ved den udendørs legeplads og selvfølgelig også i museets café kl. 10-15 med lette snack, sandwich og drikkevarer. I er også velkomne til at medbringe mad og drikke. Der er steder inde som ude, hvor I kan nyde medbragt mad.

Koblingerne og Lokomotivmester Busse

Koblingerne er vores sjove børneunivers, hvor de seks lokomotivvenner - Karen, Odin, Molly, Morten, Yrsa og Køf - bliver levende, løser problemer og hjælper hinanden. Sammen med lokomotivmester Busse sørger de for, at alt fungerer på museet.

Koblingerne er en fast del af vores tilbud til de yngste besøgende. Gennem skuespil, opgaver og kreative aktiviteter lærer børnene om jernbanehistorien, mens de har det sjovt. Vi udvikler løbende film, bøger og opgaver med Koblingerne, så børn kan tage del i eventyret både på museet og derhjemme.

Mød også Koblingerne og lokomotivmester Busse på deres egen hjemmeside, koblingerne.dk, hvor du finder film, opgaver og sjove aktiviteter. På museet kan børn også besøge lokomotivmester Busses værksted, hvor de kan lege, prøve kontroltavlen og køre med modeltog.

Find vej og parkering 

Danmarks Jernbanemuseum er beliggende i centrum af Odense og ligger få minutters gang fra stoppestedet for bybusser, regionale busser, letbane og fra togperronen. Der findes cykel- betalingsparkering i nærheden af museet.

Se information om beliggenhed og transport til museet her. 

Praktiske oplysninger

  • En stor dag med Koblingerne afholdes 2. & 3.maj kl. 9-16
  • Minitoget kører hele dagen
  • Alle aktiviteter på museet er gratis, når entreen er betalt
  • Børn (0-17 år) har gratis entré