Gå til indhold

Jernbanekilder

Danmarks Jernbanemuseum råder over landets største samling af kilder til jernbanens historie, deriblandt nogle af landets ældste fotooptagelser af danske jernbaner.

Den danske jernbanekultur online

Museets samling af fotografier, tegninger og arkivalier er en del af den nationale, danske kulturarv på transportområdet. Vi stiller disse kilder til rådighed online. Hjemmesiden udvides løbende med nye billeder og tegninger.

Gå til jernbanekilder.dk

Flere billeder på vej

Scanningen og tilgængeliggørelsen er en løbende proces, så hvis du efter gennemsyn af det tilgængeliggjorte materiale savner highlights fra billedsamlingen, som bl.a. kendes fra diverse monografier, er forklaringen, at vi ikke er nået dertil endnu.

Museet har prioriteret at scanne dele af samlingen, der er mest truet af nedbrydning – f.eks. en stor samling på ca. 15.000 negativer, der, før de blev overleveret til museet, var uhensigtsmæssigt opbevaret.

NYHED: I forår og hen over sommeren 2020 er der tilgængeliggjort 5.000 nye billeder på Jernbanekilder.dk. Det er de første af 87.000 fotos fra de sidste 15 år, som fotograf Lars Bjarke Christensen har taget. De mange fotos viser stationer og rullende materiel fra store dele af landet. Få historien her.

Meld gerne retur

Hvis du finder fejl i registreringsoplysninger eller har supplerende oplysninger, hører vi gerne fra dig på mail info@jernbanemuseet.dk.

Kreditering
Priser
Kom med bag kulissen
Nykøbing Falster Station, 1963

Fotoet er fra Nykøbing Falster station, 1963. Under Kom med bag kulissen kan du læse om processen fra udvælgelse af et billede til det er online på jernbanekilder.dk