Gå til indhold

Aktiviteter

Vi tilbyder 362 dage med masser af oplevelser

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har mange aktiviteter for børn. Det er et godt udflugtsmål for hele familien. De mange tog fascinerer børnene, og de elsker at gå på opdagelse mellem de store damplokomotiver.

For de mindste børn er Børnebanegården et sikkert hit – en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor børnene kan udforske det store damplokomotiv eller rutsche fra toppen af vandtårnet.

Stig ombord i det populære minitog. Det er for hele familien. Minitoget kører hver dag. Enten inde eller ude, hvor I kommer forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse. Bl.a. den gamle Lillebæltsbro, en stationsby og en Storebæltsfærge.