Kamp, konflikt og komfort – ligestilling og kundeoplevelser ved banen
Den 13. udgave af Jernbanehistorie er på trapperne. Denne gang i en ny udformning. Vi har ændret layoutet en smule og tidsskriftet kommer nu med hård ryg. Mennesket er i centrum: de ansatte og de rejsende. Fælles for artiklerne er kamp og konflikt. Kampen for ligestilling og for at få nattog tilbage – og konflikten i forbindelse med rejsen.
Artiklerne handler om den lange kamp for kvinders muligheder for ansættelse ved jernbanerne, om de konflikter, der kan læses ud af jernbaneselskabernes klageprotokoller gennem tiden samt om muligheden for og ønsket om at rejse komfortabelt med nattog før og nu.
Jernbanehistorie udkommer d. 13. juni i forbindelse med Danmarks Jernbanemuseums arrangement Odense Togfestival d. 13-14. juni.
Læs om de tidligere udgaver af Jernbanehistorie 2013-2023.