Kom med Busse og Koblingerne på et fortryllende juleeventyr.
Målgruppe
For familier, For børn
Der sker mærkelige ting på Danmarks Jernbanemuseum, når julen nærmer sig.
Karen, Køf, Odin, Molly, Morten og Yrsa har fået gæster. En flok gamle nisser har nemlig fundet vej til museet og slået sig ned hos Koblingerne.
Og det er ikke hvem som helst! Nisserne har boet på gamle gårde, gemt sig i kirkernes mørke kroge og sejlet over de store have. Nu har de fundet nye hjem hos vores lokomotivvenner – med alle deres gamle vaner, sære påfund og drillerier.
Men noget er ikke helt, som det skal være. For selvom Koblingerne gør deres bedste for at få deres nye venner til at føle sig hjemme, savner nisserne den særlige julestemning fra deres gamle hjem.
Heldigvis er Lokomotivmester Busse altid klar med en god idé. Sammen med børnene og Koblingerne vil Busse forsøge at vække den gamle julemagi til live igen.
Men hvor finder man egentlig den helt rigtige julestemning? Og hvordan vækker man minderne om en svunden tids jul til live igen?
Kom med Busse og Koblingerne på et fortryllende juleeventyr fyldt med nissedrillerier, levende fortælling, dejlige juledufte og masser af gammeldags julehygge.
For måske er julens magi slet ikke så langt væk, som de gamle nisser går og tror?
I vores hyggelige juleværksted kan børn og familier prøve kræfter med at bygge deres helt eget lokomotiv af træ.
Program
Kl. 10:00: Julefortælling: Nisser på afveje – et juleeventyr med Busse og Koblingerne
Kl. 11:00: Juleteaterleg med Busse
Kl. 13:00 Julefortælling: Nisser på afveje – et juleeventyr med Busse og Koblingerne
Kl. 14:00: Juleteaterleg
Kl. 10-15: Juleværksted – byg dit eget lokomotiv af træ.