Gå til indhold
Tilbage

Særtog op til jul

Køreplaner fortæller om fortidens rejsemuligheder

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

9. november 2020

I arkivet på Danmarks Jernbanemuseum findes køreplaner for de mange særtog, der blev indsat for at imødekomme den store juletrafik.

Juletid er rejsetid, før som nu, og nogle af os mindes barndommens vinterlige rejser i fyldte tog, den tætpakkede march ad de lange smattede trapper og gangbroer ved storebæltsfærgen, dampskyerne fra de utætte varmekoblinger mellem vognene, og det evindelige spørgsmål ”Er vi der ikke snart?”

F-tog indsættes 

Jernbanerne indsatte særtog – i perioder også kaldet F-tog eller ekstratog – for at imødekomme den store efterspørgsel, og de var i mange år en fast bestanddel af højtidstrafikken og det rejsende publikums begrebsverden. I dag findes denne togkategori ikke længere, og trafikken afvikles efter den normale køreplan.

I Danmarks Jernbanemuseums omfattende samling af køreplaner og brochurer lever særtogene endnu, og de er med til at give et billede både af fortidens rejsemuligheder, og hvordan den relevante information blev formidlet.

Samtidig giver de interne køreplaner, tjenestekøreplanerne, et indtryk af, hvad der krævedes bag kulisserne for at yde disse årligt tilbagevendende kraftanstrengelser, herunder massiv aflysning af godstog.

Her ses en køreplan for Særtog i anledning af julen 1899.

Her ses en køreplan for F-tog fra 1935:

 

Denne samling af køreplaner for særtog illustrerer, at fænomenet har eksisteret i ca. 100 år:

Seneste nyt