Oplev På Vej – en sanselig og nærværende monolog fra Teater Momentum, opført som en del af museets 50-års jubilæumsfejring.
Periode
8. december og 9. december
Tidspunkt
19:30 - 20:30
Målgruppe
For unge og voksne
Som led i museets store 50-års jubilæumsfejring kan du opleve den anmelderroste forestilling På Vej på Danmarks Jernbanemuseum. Forestillingen opføres midt i udstillingerne og bliver en del af de mange særlige aktiviteter, vi tilbyder i anledning af jubilæet.
På Vej er en nærværende, poetisk og involverende monolog, som bringer storbyen og dens liv tæt på publikum – og skaber nye forbindelser mellem mennesker, steder og fortællinger. Forestillingen er skabt i samarbejde med Teater Momentum.
EN MONOLOG OM EN VERDEN, DER ALDRIG STÅR STILLE
”Byen er som den altid har været, folk er på vej hjem. Bilerne, cyklerne og menneskene. Alle fletter de ind og ud af hinanden. De fleste kigger frem. Få kigger ned. Ingen kigger op.”
“På Vej” er en trashy, legende og poetisk monolog der tager publikum med helt ind under huden på de mennesker vi ellers bare passerer. Som en tragikomisk maskerade skildrer forestillingen livet på gaden, i en moderne storby. Her møder vi både dem, der bor der, og dem der er på vej til psykolog, ude for at lufte deres hund, drikke sig i hegnet, tage på date eller fixe deres cykel. Et udsnit af en verden, der aldrig står stille. I byen er der ingen skurke, men heller ingen helte. Alle gør deres bedste for at have styr på deres, og livet, ja det går sin gang.
Selvom forestillingen er en monolog, er det langt fra en enetale. Publikum agerer alt fra nevø, til muligt match, til 7.b på klassetur og kommer derved helt tæt på gadens karakterer. Publikum påvirker på den måde forestillingen og gør, at ingen aften bliver ens. Vi lever i en verden, hvor det bliver nemmere og nemmere at undgå kontakt med andre mennesker. “På Vej” er skabt som en turneforestilling der skal forbinde mennesker og give følelsen af nærhed der hvor vi bor.
Billetter kan købes hos Momentum. Køb billet her