Kom med til en festlig weekend den 14.-15. juni, hvor vi fejrer museets 50-års jubilæum
Periode
14. juni og 15. juni
Tidspunkt
09:00 - 16:00
Målgruppe
For alle
Kom med til en festlig weekend den 14.-15. juni, hvor vi endnu en gang fejrer museets 50-års jubilæum i Odense. Du er inviteret til en weekend med unikke oplevelser, hvor vi blandt andet viser udvalgte vogne og lokomotiver fra vores samling – køretøjer, som normalt ikke vises for publikum. Oplev det ikoniske tog Sølvpilen og de imponerende lokomotiver MZ 1401 og P 931.
Glæd jer også til en tur med damplokomotivet Odin, en tur i vores veteranbus eller en tur med minitoget, der denne weekend kører som minidamp.
Vi garanterer store oplevelser for både børn og voksne og håber, at I har lyst til at være med til at fejre os!
Det færdige program med tidspunkter offentliggøres i begyndelsen af juni.
Kør med minidamptog på vores populære minitogsbane, når vi i denne weekend får besøg af hele tre minidamptog fra vores gode venner i Modelparken Danmark. Det bliver en helt særlige oplevelse, når vi kører af sted med damplokomotiver i børnestørrelse og mærker dampen og duften af kul.
Minidamptogene kører i tidsrummet kl. 9.00–15.00, derefter kører vi med museets MY-lokomotiv frem til kl. 15.30.
Mød Steffen Dressler, der fremviser og fortæller om udvalgte damplokomotiver på museets drejeskive. Hør blandt andet om damplokomotiverne F 428 og P 931.
Det er en helt særlig oplevelse at se de imponerende damplokomotiver på museets drejeskive.
Vi fyrer også op under kedlerne på damplokomotivet Odin, når vi hver lørdag og søndag fløjter til afgang på museets egen strækning. Mærk suset, dampen og den friske luft, når vi kører afsted fra museets egen station, Dronning Louises.
Der er afgang hver halve time mellem kl. 10.30 og 15.30, og togturen varer ca. 10 minutter. Togturen er inkluderet i entrébilletten.
Hop ombord på museets veteranbus og kom med på en hyggelig tur rundt i Odense. Mærk de affjedrede bussæder, nyd udsigten gennem vinduerne, og oplev Odense på en helt ny måde.
Veteranbussen kører mellem kl. 10.00 og 15.00. Turen varer ca. 30 minutter og er gratis, når du har betalt entré til museet.
Glæd jer til at opleve vogne og lokomotiver fra vores samling, som normalt ikke vises frem for publikum. Se det ikoniske tog Sølvpilen samt de imponerende lokomotiver MZ 1401 og P 931.
Oplev også en hjælpekran, trævogne og mange andre spændende køretøjer.
Nyd en pølse og en øl fra en af vores madboder, hvor du også finder museets merchandise, sodavand, is og meget mere. Du finder boderne rundt omkring på museets område.
Museets værter åbner også særlige vogne og lokomotiver på, hvor de fortæller om dem på forskellige tidspunkter i løbet af weekenden.
Glæd jer til at få et indblik i vogne og lokomotiver, der normalt ikke kan opleves på museet.
Besøg udstillingen Store oplevelser og få et indblik i museets 50-årige historie i Odense. Se publikumsfavoritter som modelbanen fra Københavns Hovedbanegård, eller prøv vores togsimulator i førerhuset på MY1112, hvor du selv kører over Fyn.
Jubilæumsudstillingen finder du på spor 16.