Sted
Spor 7
Periode
13. oktober, 14. oktober, 15. oktober, 16. oktober og 17. oktober
Tidspunkt
11:45 - 12:05
Målgruppe
For børn
Kom og dans med Lokomotivmester Busse i efterårsferien, når han fyrer op for sin helt egen sang – Busses Rap. Mens sangen spiller, viser Busse sine seje danse-moves. Hans krop kan godt knirke lidt, men heldigvis hjælper både musik og dans med at få ham i gang igen.
Varm op hjemmefra og hør sangen her
13.–17. oktober kl. 11.45
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Sangen er udviklet i samarbejde med TEATERET DER GIK I SORT, som i mange år har skabt sjove og inddragende forestillinger på Danmarks Jernbanemuseum.
I efterårsferien kan du også opleve teaterforestillingen Koblingerne og spøgelsestoget. Her forsvinder den legesyge Morten sporløst, og snart går rygterne om et spøgelsestog på museets område. Kan Busse og de andre Koblinger finde ud af, hvad der er sket?
Forestillinger dagligt fra 13. til 17. oktober kl. 10.15 og 13.45.
Koblingerne er vores sjove børneunivers, hvor seks lokomotivvenner - Karen, Odin, Molly, Morten, Yrsa og Køf - bliver levende, løser problemer og hjælper hinanden. Sammen med lokomotivmester Busse sørger de for, at alt fungerer på museet.
Koblingerne er en fast del af vores tilbud til de yngste besøgende. Gennem skuespil, opgaver og kreative aktiviteter lærer børnene om jernbanehistorien, mens de har det sjovt. Vi udvikler løbende film, bøger og opgaver med Koblingerne, så børn kan tage del i eventyret både på museet og derhjemme.
Mød Koblingerne og lokomotivmester Busse på deres hjemmeside, koblingerne.dk, hvor du finder film, opgaver og sjove aktiviteter. På museet kan børn også besøge lokomotivmester Busses værksted, hvor de kan lege, prøve kontroltavlen og køre med modeltog.
Vores produkter kan også købes på museet.
Vores produkter kan også købes på museet.