Da København-Roskilde-banen i 1856 blev forlænget til Korsør, blev der indkøbt nye vogne fra Fifes Vognfabrik i København. En af dem, en kombineret første- og andenklasses vogn, blev indrettet til kongevogn. Denne vogn havde nr. 27.
Der blev indsat en dør mellem den ene førsteklasses kupé og den tilstødende andenklasses kupé. I andenklasses kupéen var der servante, kloset mv. og rummet blev betegnet som retiraden.
Imidlertid var pladsforholdene for ringe, når kongen – Frederik 7. – rejste med ”gemalinde” (Grevinde Danner) og følge. Kongen og de øvrige herrer var henvist til kun at kunne ryge på toilettet. Bl.a. derfor blev det i 1859 besluttet at inddrage yderligere to af vognens i alt seks kupéer til brug for kongen. To førsteklasses kupéer blev slået sammen til en salon, og i forbindelse hermed blev én andenklasses kupé gjort til rygesalon og en anden til toilet. Vognen blev møbleret med plyssofaer, og salonens vægge og loft blev draperet med gråt silkedamask. På gulvet kom der plystæppe. Også vognens udseende ændrede sig. Der blev færre yderdøre, og to vinduer midt på hver side blev fjernet. I stedet blev der monteret et våbenskjold.
Den fynske kongevogn kørte første gang i Jylland. Oprindeligt skulle vognen bruges som postvogn og køre på strækningen Aarhus-Randers, der åbnede i 1862. Men grundet stridigheder om postbefordringen på den stadig uåbnede strækning, besluttede man at ombygge vognen til en kongevogn. For en merudgift på 3.000 rigsdaler blev den ombygget til en luksuriøs kongevogn. Den blev bygget på vognfabrikken Hvide Mølle (senere Scandia) i Randers, og den stod færdig umiddelbart inden indvielsen af strækningen den 3. september 1862. Ved banens indvielse ankom kongetoget bakkende ud ad sporet mod Viborg til festpladsen sydvest for stationen, hvor der var rejst et stort telt til at huse de indbudte gæster.
I 1865 var det fynboernes tur til at få en jernbane. Den 7. september blev jernbanestrækningen Nyborg-Middelfart indviet. Indvielsesdagen faldt på Dronning Louises fødselsdag, og fra starten kom banen til at bære hendes navn: Dronning Louises Jernbane.
Vi ved ikke meget om vognens udstyr og indretning. Kun at den har haft to saloner, der formentlig ikke var lige store. Der var dobbeltdør til den ene salon og enkeltdør til den anden. Der var anbragt en krone på tagkanten.
Omkring 1879/80 blev vognen ombygget til det, som den egentlig var bygget til: nemlig postvogn. Som sådan blev den udrangeret i 1930.
I 1871 anskaffede det Sjællandske Jernbaneselskab en vogn til kongeligt brug. Den var efter tidens forhold ganske stor og i hvert fald større end de to kongevogne, der ellers fandtes på daværende tidspunkt - nemlig 1854-kongevognen i Jylland og kongevognen på Fyn. Delene til den nye sjællandske vogn blev fremstillet på Lauensteinsche Wagenfabrik Gesellschaft i Hamborg. Delene blev leveret som byggesæt i Aarhus, hvorfra det skulle til København og samles.
Christian 9. og den kongelige familie brugte hovedsageligt salonvognen, når de opholdt sig på Fredensborg Slot. Her var der i 1864 etableret en jernbanestrækning fra København, så den kongelige familie kunne rejse til slottet på skinner. Vognen blev desuden benyttet ved Dronning Louises begravelse i 1898. Den var også med i kongetoget ved Christian 9.s begravelse i 1906, selvom den på daværende tidspunkt ikke længere var i brug.
I årene frem mod århundredeskiftet stod det klart, at vognen var temmelig nedslidt, og man begyndte at overveje, om den kunne ombygges til anden brug. Det blev den dog aldrig, og frem mod 1934, da den officielt blev udrangeret og overdraget til Danmarks Jernbanemuseum, blev den nærmest ikke brugt.
Kongevognen fra 1900 var med sine 16,75 meter en meget stor vogn i samtiden – faktisk den længste vogn ved statsbanerne. Alt træværk er i mørkt poleret mahogni. Alle beslag, dørgreb m.m. er udført i forgyldt ciseleret bronze. Meget flottere kunne det ikke blive.
Det var en teknisk avanceret salonvogn, der blev bygget af Scandia i Randers til den kongelige familie. Den var yderst komfortabel efter datidens målestok og udsmykket med fine detaljer. Vognen var blandt Christian 10. og Dronning Alexandrines foretrukne transportmidler.
Kongevognen fra 1937 var en moderne stålvogn, og i det ydre lignede den tidens nyeste personvogne. Dens indretning tilskrives en skitse fra daværende Kronprins Frederik (senere Frederik 9.). Der var sovekupéer til kongen og dronningen samt til ledsagende personale.
I 1930’erne begyndte man at konstruere togvogne i stål fremfor træ. Det gjorde vognene stærkere og sikrere. I den forbindelse byggede DSB en ny salonvogn, og den blev taget i brug på Christian 10.s fødselsdag, den 26. september 1937. Samme dag skulle Storstrømsbroen åbne, og Christian 10. indviede således både broen og salonvognen. Den nye salonvogn var på dette tidspunkt den længste togvogn i Danmark med sine 23,5 meter. Derudover var den beregnet til kørsel i udlandet blandt andet af hensyn til Christian 10.s rejser til Rivieraen.
Vognen blev gennemgribende moderniseret i 1983/84, hvor også interiøret blev fornyet efter instrukser fra H.M. Dronning Margrethe 2. Vognen var i brug frem til år 2000.
Salonvognen nåede således at tjene tre danske monarker.