Spor nr.
7
Levetid
Udstillingen åbner lørdag den 27. september
I april 1975 siden rullede Olsen Banden på sporet ind i biograferne. Det markerer Danmarks Jernbanemuseum med særudstillingen ”Ud og røv med DSB! Olsen Banden på sporet i 50 år”.
Udstillingen tager et kærligt blik tilbage på samarbejdet mellem DSB og Nordisk Film, der sammen med Erik Balling og Henning Bahs skabte et uforglemmeligt mesterværk om jagten på de forsvundne guldbarer.
Som optakt har vi inviteret Henning Sprogøe til at fortælle om filmen og optagelserne, når vi åbner udstillingen lørdag den 27. september.
I udstillingen kan du, ud over selvfølgelige Traktor 57, blandt andet også se Erik Ballings originale manuskript og den store, håndmalede filmplakat, som aldrig tidligere har været udstillet.
For første gang nogensinde kan vi udstille den håndlavede premiereplakat fra filmen. Den er malet af plakatmaleren Aage Lundvald, og der blev blot fremstillet 20-30 stk til hver film, som blev sendt ud til de store biografer og samarbejdspartnere. For at få plakaten klar til udstillingsåbningen har den været en tur forbi en konservator, hvor den er blevet stabiliseret og gjort udstillingsklar.
Foto: Rolf Konow/Nordisk Film