Gå til indhold

De vigtigste milepæle i DSB's historie

2003

Første IC4-tog ankommer til Danmark

Nærbanedrift ved Aalborg

DSB vinder trafik i udlandet

Den 7. januar 2003 blev driften af Roslagsbanan ved Stockholm overtaget af selskabet Roslagståg AB, som er ejet af DSB (80%) og det svenske selskab Svenska Tågkompagniet AB (20%). Det var første gang, at det lykkedes et europæisk statsbaneselskab at vinde en licitation uden for sit hjemland.

Roslagsbanan udgår fra Stockholm og deler sig i tre dele nord for den svenske hovedstad. Banens samlede længde er 65 km. Hvert år bruger knap 10 mio. passagerer Roslagsbanan. 35 elektriske togsæt kører på banen, som er særligt smalsporet (afstanden mellem skinnerne er kun 891 mm mod normalt 1435 mm).

Roslagståg AB modtager en årlig kontraktbetaling på 157 mio. SEK for at udføre trafikken på Roslagsbanan. Tilbuddet fra Roslagståg AB blev valgt, blandt andet fordi svenskerne ønskede en bedre service og rettidighed på den udbudte strækning.

I tilfældet med Roslagsbanan valgte DSB som nævnt at bliver partner med en lokal operatør - Svenska Tågkompagniet AB. Kombinationen af DSB's store ekspertise indenfor jernbanedrift og det svenske selskabs lokalkendskab har vist sig at være en succes.

DSB har oprettet en særlig division (DSB International) med henblik på at vinde yderligere trafik i udlandet. Ambitionen er, at 10% af DSB's omsætning i 2007 skal være placeret i udlandet.

2000-2002

2002

Metro åbner i København

Dobbeltdækkertog indsættes i den sjællandske regionaltrafik

2001

DSB Gods fusionerer med det tysk-hollandske Railion A/S

Sidste MY-lokomotiv udrangeres

2000

Øresundsbroen indvies

Den faste Øresundsforbindelse består af tre dele: Drogden-tunnellen, øen Peberholm og broen over Flinterenden.

Tunnellen under Drogden er en såkaldt sænketunnel. Den består af 20 elementer, der hver er 176 meter lange. Tunnellen er i alt 3,5 km lang. I Drogden-tunnellen løber jernbanen side om side med motorvejen.

Peberholm er en kunstig ø med en længde på ca. 4 km og et areal på 1,3 km2. Peberholm består af 6 mio. kubikmeter bundmateriale fra Øresund og 1,6 mio. tons sten. På Peberholms vestlige del føres motorvejen op over jernbanen.

Højbroen over Flinterenden er en 7,8 km lang skråstagsbro. Højbroen, hvor motorvejen løber oven på jernbanen, har en fri gennemsejlingshøjde på 57 m. Pylonerne er 204 meter høje.

Øresundsbanen er en virkelig international jernbane. Danske og svenske jernbaner anvender hvert sit sikkerhedssystem (ATC), og de to landes baner er elektrificeret med to forskellige spændingssystemer.

I Danmark bruger man 25.000 volt 50 Hz vekselspænding på fjernbanerne, mens svenskerne benytter 15.000 volt 16 2/3 Hx vekselspænding. Skiftet mellem dansk og svensk ATC sker på Peberholm, mens skiftet mellem spændingssystemerne sker ved Lernacken, hvor jernbanen kommer i land på Skånes kyst. Man kan således kun køre på Øresundsbanen med tog, der er særligt indrettet med begge landes ATC-systemer, og - hvis der er tale om elektrisk drevne tog - også kan benytte begge landes spændingssystemer. Skiftet mellem de forskellige systemer foregår, mens toget er i fart.

Den faste forbindelse over Øresund blev indviet den 1. juli 2000. Broen har medført en eksplosiv vækst i trafikken mellem Danmark og Skåne. I løbet af det første år benyttede over 4 mio. passagerer toget over Øresund. Det var betydeligt mere end forventet, og siden er trafikken vokset yderligere.

I de kommende år vil Øresundsbanen få en mere direkte indføring til Malmø via den såkaldte Citytunnel. Rejsetiden København-Malmø, som i øjeblikket er 35 minutter, vil herefter blive endnu kortere.

1997-1999

1999

DSB S-tog bliver aktieselskab

DSB bliver selvstændig offentlig virksomhed

DSB er født som en etat med en generaldirektør i spidsen. Generaldirektøren refererede direkte til trafikministeren, og virksomhedens regnskab var en del af statens. Hvert eneste nyanskaffelse skulle således bevilges ad politisk vej.

I løbet af 1990’erne blev DSB’s status som etat utidssvarende. Liberaliseringen af jernbanen krævede, at DSB måtte omstruktureres: Økonomien måtte gøres sammenlignelig med private virksomheders økonomi, og DSB måtte frigøres fra den politiske beslutningsproces for at kunne handle på markedsvilkår.

Den 1. januar 1999 blev DSB derfor til en selvstændig offentlig virksomhed. Samme år blev DSB S-tog udskilt i et aktieselskab, som er 100% ejet af DSB.

Som selvstændig offentlig virksomhed ledes DSB af en bestyrelse og en direktion, og regnskabet aflægges efter den almindelige regnskabslovgivning. Selvstændigheden har også givet mulighed for, at DSB byder på trafik i udlandet eller kører tog for egen regning og risiko, hvis der findes et markedsmæssigt grundlag herfor.

DSB's indenlandske trafik i Danmark udføres som såkaldt offentlig service-trafik. Det vil sige, at DSB bliver betalt af Trafikministeriet for at køre jernbanetrafik. DSB gennemfører driften i henhold til en trafikkontrakt, der blandt andet specificerer omfanget og kvaliteten af den kørsel, som DSB skal udføre. I modsætning hertil udføres kørslen med IC Bornholm København-Ystad som fri trafik for DSB's egen regning og risiko.

1998

DSB får nyt design

Jernbanen til Københavns Lufthavn, Kastrup indvies. DSB fremlægger planen Gode tog til alle

1997

Storebæltsforbindelsen indvies

Infrastrukturen udskilles fra DSB til Banestyrelsen, og DSB bliver et rent operatørselskab.

1990-1995

1995

Rederi- og busdrift udskilles fra DSB og videreføres som selvstændige selskaber

DSB tager de første nye elektriske regionaltog, litra ER, i brug

ER (ER-FR-FR-ER) blev oprindeligt projekteret som et regionaltog, men anvendes også som fjerntog på elektrificerede strækninger. Derfor er togsættene udstyret med informations- og pladsreservationssystem.

Togsættene findes med forskellige typer indretning og antal siddepladser, men interiøret vil blive ændret, så det fremstår ens i alle togsæt. Et togsæt er sammensat af en motorvogn (ER), to mellemvogne (FR) og en motorvogn (ER) med indbyrdes overgang. Op til fem togsæt kan sammenkobles.

DSB har premiere på de nye S-tog

4. generations S-tog (SA-SB-SC-SD)

Togsættet er DSB's nyeste generation af S-tog. To halvtog er koblet således: Motorvogn SA, motorvogn SB, mellemvogn SC, motorvogn SD, motorvogn SD', mellemvogn SC', motorvogn SB' og motorvogn SA'. Togsættet er enestående ved at have enkeltakslede, hydraulisk kurvestyrede bogier med hydrauliske bremser. Traktionsudrustningen er af nyeste type, og togsættet har som det første af DSB's S-tog vekselstrømsbanemotorer. Der er gennemgang i hele togsættet, som i øvrigt har korte vogne, hvilket giver mulighed for optimal udnyttelse af det tilladte tværsnitsprofil. Togsættet har automatkobling.

1991

Ny køreplan for fjerntrafikken baseret på IC3

1990

DSB bygger ny færgeterminal i Helsingør og danner fælles selskab med Sweferry om H-H-overfarten

Det første IC3-tog indsættes

IC3 (MFA-FF-MFB) er beregnet til fjerntrafik, men bruges også til regionaltrafik. Et togsæt består af en motorvogn (MFA), en mellemvogn (FF) og en motorvogn (MFB).

Ti togsæt er indrettet til kørsel på strækningerne Puttgarden-Hamburg samt Padborg-Flensborg, og syv togsæt er udstyret med svensk ATC til kørsel over Øresundsbroen.

Togsættet har automatkoblinger, elektronisk informations- og pladsreservationssystem samt cateringfaciliteter.

Der er overgang mellem vognene i et togsæt. Op til fem togsæt kan sammenkobles med indbyrdes overgang. Styresystemet muliggør kørsel med togsæt ER og MF i samme tog.

1985-1989

1989

DSB overtager det økonomiske ansvar for S-togene fra Hovedstadsrådet

1986

DSB etablerer DanLink

DSB har premiere på eldrift uden for S-banen

1985

DSB indsætter den første af to nye færger til Århus-Kalundborg-overfarten

Da superfærgerne Peder Paars og Niels Kliim indsættes på Århus - Kalundborg-overfarten er der stor jubel.

Færgerne er større end nogensinde før set i Danmark - eller de fleste andre steder i verden - og mere luksuriøse: der er caféer, kæmpe legerum, biograf og kontorpladser ombord, indhyllet i lækkert design og med masser af plads.

Der er bare lige et problem: Det første år sejler færgerne igen og igen ind i havnemolerne, ligesom de ofte har vanskeligheder med at åbne de bovporte der efterhånden går hen og bliver en national vittighed.

Men Peder & Niels forbliver trods alt populære på grund af den behagelige rejse mellem Sjælland og Jylland - og der lyder et ramaskrig, da folketinget pålægger DSB at sælge færgerne allerede i 1990 for at spare penge.

Afløserne bliver de meget omtalte færger Ask og Urd.

1980-1984

1984

DSB modtager de første el-lokomotiver, litra EA

Litra EA, Litra EA, der var det første danske ellokomotiv, er nærmest en formindsket udgave af de daværende vesttyske forbundsbaners type 120. Type 120 var udviklet af Hencshel og BBC i 70'erne og anvendte en helt ny reguleringsteknik med såkaldte asynkrone banemotorer, meget lig DSB's dieselelektriske lokomotiv litra ME, der blev leveret i årene 1981-85.

De første tyske 120'ere blev leveret i 1979, så da DSB bestilte de første EA-lokomotiver i april 1982, var der tale om en virkelig moderne konstruktion. Frem for mere traditionel reguleringsteknik byder de asynkrone banemotorer på mange fordele, eksempelvis lavere vægt og billigere vedligeholdelse. Ved bremsning kan EA-lokomotivets banemotorer generere strøm og sende denne strøm ud i køreledningsnettet (regenerativ bremsning).

I første omgang blev der bestilt to lokomotiver, men ordren blev hurtigt udvidet til at omfatte 10 lokomotiver. Den første elektrificerede fjernbane var Kystbanen, hvor den ordinære el-drift blev indledt den 11. marts 1986.

EA-lokomotiverne blev først og fremmest indsat i regionaltog, men blev lejlighedsvist også anvendt til internationale tog. Elektrificeringen kom til at forløbe langsommere end forventet, og først med udsigten til den faste forbindelse over Storebælt - hvor jernbanedelen oprindeligt var forventet at være klar i 1993 - blev der behov for flere elektriske lokomotiver.

En anden serie EA på 12 stk., der er helt identisk med første serie, blev derfor leveret i 1992-93. Også disse lokomotiver blev primært indsat i den sjællandske regionaltrafik. Elektrificeringen omfattede på dette tidspunkt strækningen Helsingør-København-Korsør. De to første EA blev bygget af den tyske lokomotivfabrik Henschel med elektrisk udstyr fra BBC, mens de sidste i alt tyve lokomotiver blev bygget hos Scandia i Randers, også med elektrisk udstyr fra BBC.

Med åbningen af den faste Storebæltsforbindelse ændredes køreplansstrukturen grundlæggende, og EA-lokomotiverne kom nu også til at køre godstog. Desuden kørtes et begrænset antal intercitytog i perioden 1999-2001 med EA og lejet schweizisk vognmateriel.

I 2001 overgik 10 EA-lokomotiver til godsoperatøren Railion Danmark. DSB anvender de tilbageværende EA i lokomotivtrukne persontog, mest i den sjællandske regionaltrafik samt i det internationale nattog København-Padborg. EA-lokomotiverne kan fjernstyres fra styrevogn litra ADns-e.

DSB får nye blå uniformer

MA-lyntogene ombygges til Sølvpile

DSB gods indfører godstransportstyringssystemet GTS

InterRail-center på Københavns Hovedbanegård oprettes

1982

Zonetakstsystem indføres

1981

Det første datamatstyrede sikringsanlæg tages i brug

DSB introducerer sommertoget Ferieexpressen

1980

DSB indfører nyt færgesystem på Storebælt med tre nye IC-færger

1970'erne

1979

DSB etablerer Århus nærbane

Folketinget vedtager at elektrificere DSBs hovedstrækninger

1978

Det økonomiske ansvar for S-togene overtages af Hovedstadsrådet

Nye regionaltog (litra MR) indsættes på Fyn og i Jylland

MR-togene blev i årene 1978-85 anskaffet til regionaltrafikken i Jylland-Fyn. MR-toget er en fordansket version af det vesttyske motortog type 628, og før der blev taget beslutning om anskaffelse af MR, var et par 628-tog på prøvekørsel blandt andet på Svendborgbanen. I forhold til de tyske tog er komforten forbedret væsentligt.

Et MR-togsæt består af to motorvogne, en MR og en MRD. Op til fem togsæt kan samkøres og således danne tog på indtil 10 vogne. Oprindeligt leveredes kun motorvogne type MR, men de viste sig at have utilstrækkelig kapacitet til cykler, klapvogne og lignende. Fra 1981 indledtes derfor leveringen af MRD-vognene, der er udstyret med et flexareal med god plads til cykler og bagage.

MRD blev parret med MR, således at den nuværende oprangering MR-MRD opstod. De første 30 stk. MR-vogne blev bygget af Uerdingen i Tyskland, mens de resterende MR og alle MRD er bygget hos Scandia i Randers.

MR-togene gennemgik i årene 1995-97 en modernisering, der blandt andet indebar et opfrisket interiør og ny hvid bemaling udvendigt.

Selv om MR-togene som nævnt blev anskaffet specielt til den jysk-fynske regionaltrafik, er de også blevet anvendt til enkelte andre formål. Omkring 1990 var der således indsat MR-tog i bådtoget "Englænderen" mellem København og Esbjerg, og MR-togene har også i begrænset omfang fundet anvendelse på Sjælland, især på "Lille Syd" (strækningen Roskilde-Køge-Næstved).

MR-togene vil i de kommende år blive gradvist udfaset. Togene er således blevet erstattet med nye motortog MQ på Svendborgbanen, og fra 2004 vil DSB få leveret 23 nye togsæt litra MP-FP, som også delvist vil erstatte MR.

1975

DSB opretter jernbanemuseum i Odense

1974

InterCity-drift med faste minuttal etableres

1973

DSB får nye, brune uniformer

1972

DSB gods etablerer system for stykgodstransport

DSB åbner de første togkiosker

1971

DSB indfører design-program

1970

DSB gods opretter den første containerterminal

DSB bygger ny godsbanegård i København

DSB's sidste damptog i ordinær drift udrangeres

1960´erne

1965

DSB indsætter den første firesporede jernbanefærge

D/S Øresund indsætter flyvebåde på Øresund

1964

DSB sætter for første gang hastigheden op til 140 km i timen

DSB indsætter den første bilfærge med tre dæk

1963

Fugleflugtslinjen Rødby Færge-Puttgarden indvies

DSB sætter nye lyntog, litra MA (Sølvpilen), i drift

MA er den anonyme betegnelse for den nye generation af lyntog som DSB sætter i drift dette år.

Ingen aner at MA´erne skal gå hen og blive et af de mest markante danske tog gennem tiderne.

Togets særstatus opnås i 1984, da DSB ombygger togene med det karakteristiske, svungne look, maler dem sølvfarvede og døber dem Sølvpilen.

Der er i alt 11 sølvpile.

I 1990 tages det stolte flydere ud af trafikken, og i 1992 foræres de som "folkegave" til Polen i euforien over Østeuropas genvundne, politiske frihed.

Togene var kun kort tid i drift i Polen, inden de blev hensat og senere skrottet. Et af dem kom ikke til Polen, og det hører nu under DSB Museumstog. Dette togsæt på fire vogne er køreklart og bliver bl. a. anvendt, når Danmarks Jernbanemuseum har åbent hus-arrangementer. Samtidig har private mulighed for at leje toget.

1962

DSB modtager sit første EDB-anlæg

1940-1959

1957

DSB indvier Halsskov-Knudshoved-overfarten

1956

DSB indvier sit første fjernstyringsanlæg

DSB tilbyder 65-billetter

DSB indsætter den første bil-færge med to dæk

1954

DSB indfører standardmateriel til godstransport, G-vognen

De første store diesellokomotiver, litra MY, tages i brug

MY 1156 med internationalt tog på Vestbanen en gang i starten af tresserne. Oprindelig havde MY'erne ikke påmalet nummer på fronten. MY-lokomotiverne blev leveret fra 1954 til 1965, og de kom til at spille en central rolle i afviklingen af dampdriften hos DSB. Litra MY er en europæisk udgave af General Motors (GM) amerikanske diesellokomotiver, og lignende lokomotiver blev anskaffet af statsbanerne i Belgien, Luxemburg, Norge og Ungarn.

GM's to-takts dieselmotor og tilhørende jævnstrømstransmission viste sig som en succes overalt i verden - fra Brasiliens jungle over Nevadas ørken til det norske højfjelds sne - og også i Danmark viste MY-lokomotiverne sig som nærmest uopslidelige. Det var således ikke usædvanligt, at en MY kørte 200.000 km om året.

I perioden 1985-2001 udrangerede DSB dog MY-lokomotiverne, fordi der ikke længere var behov for typen efter anskaffelserne af IC3-tog og større lokomotiver. Et betydeligt antal MY-lokomotiver er dog solgt til videre anvendelse hos andre danske, svenske og tyske jernbaneselskaber - og DSB anvender som nævnt selv den tidligere MY 1135 i forbindelse med måletog.

Der er blandt andet tale om såkaldte slipforsøg, hvor en vogn "tabes" ved høj fart, således at bremseegenskaberne kan kontrolleres. Disse forsøg udføres især i Sønderjylland. Tre MY-lokomotiver er bevaret ved Danmarks Jernbanemuseum og et enkelt af Dansk Jernbane-Klub.

1952

DSB's sidste damplokomotiv erhverves

DSB introducerer udflugts- og dansevogne

DSB har premiere på svagføretogene

1949

DSB begynder at køre stykgods på lastbil

DSB overtager 218 km spor på Fyn

1943

DSB indfører de første godsbeholdere (containere)

1942

DSB-tog rammes for første gang af sabotage

1940

DSB må indskrænke driften med 60 pct. på grund af besættelsen

1900-1939

1938

DSB tager den sidste hjulfærge ud af drift på Storebælt

1937

Storstrømsbroen indvies

1935

DSB sætter de første lyntog i drift samtidig med indvielsen af Lillebæltsbroen

Det er angiveligt, mens generaldirektør Peter Knutzen holder sommerferie ved Vesterhavet, at han får ideen til "Lyntog". Helt uinspireret er Knutzen dog næppe af de tyske rigsbaners "Den Flyvende Hamburger" mellem Hamburg og Berlin.

Åbningen af Lillebæltsbroen i 1935 gør Knutzens vision bæredygtig.

Uden den besværlige færgefart er det muligt at haste gennem halvdelen af Danmark med den hæsblæsende fart af 120 kilometer i timen.

Faktisk tilbagelægger 1930ernes lyntog mange strækninger næsten ligeså hurtigt som InterCity-togene i dag.

De røde lyntog får en enorm betydning for DSBs image i 1930erne og de følgende årtier - selvom relativt få mennesker faktisk rejser med dem.

1934

DSB afskaffer 3. klasse

DSB indleder S-togsdrift

Den 3. april er en festdag. Det første københavnske S-tog indleder nærtrafik-kørslen mellem Frederiksberg og Klampenborg, med s-tog i Vanløse og Hellerup.

I Klampenborg modtages det hurtigkørende, elektriske tog med nationalsang, vin og kransekage på Bellevue Strandhotel.

Siden har S-banen været rygraden i nærtrafikken i hovedstadsområdet, Danmarks svar på New Yorks subway, Londons Underground og Paris´ Metro.

Uden S-togene ville København være et trafikalt og miljømæssigt kaos.

Facts om S-tog

På en almindelig hverdag transporterer S-togene ca. 300.000 mennesker. Det bliver til ca. 94 millioner om året, eller 2/3 af alle DSBs passagerer.

S-togsnettet strækker sig over 430 km spor.

Der er i dag ikke mindre end 80 stationer på S-togsnettet.

Der er 1600 ansatte i DSB S-tog.

S-banen råder over 582 vogne, der hver er 21 meter lange. Der kører dagligt 1134 ture. De længste tog er på 8 vogne og 168 meter lange. I hver vogn er der siddepladser til 55 passagerer. Og der er mindst lige så mange ståpladser. Et 8-vognstog kan altså transportere henved 900 passagerer. Desuden har man fået 8 togsæt af de nye S-tog, som der vil blive leveret 112 flere af frem til år; 2005. De vil efterhånden erstatte de 'gamle S-tog'.

Den største S-togsstation er Nørreport. Den er også Danmarks største station. På en hverdag rejser ca. 60000 passagerer til og fra Nørreport i S-tog.

Hvert andet minut i dagtimerne kører et S-tog gennem "Røret", tunnelen mellem Hovedbanegården og Østerport, i hver retning.

S-banen er grundlæggende opbygget som en hånd med fem fingre, der ender i Køge, Høje Taastrup, Frederikssund, Farum og Hillerød.

Den første S-togslinje åbnede den 3. april 1934. Det var linjen Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup - Klampenborg.

I 1934 kunne S-banen klare sig med 63 S-togsvogne.

1932

DSB indleder rutebildrift

De første DSB-togstrækninger nedlægges

1925

De første motorvogne indsættes

1923

DSB indfører spisevogne

1911

Den nuværende Københavns Hovedbanegård indvies

Arkitekt Wencks første tegninger til den ny hovedbanegård i København ligner mere et Versailles-slot end en togstation.

Ambitionerne må skrues lidt ned, før Københavns Hovedbanegård står færdig dette år, stadigvæk med en vis grad af storladenhed over sig.

Arkitekten gør sit yderste for at "indrette Banestationen så praktisk som muligt, ordne Trafikforholdene så enkelt og overskueligt, at selv den mindst scenevante kan finde sig tilrette på egen hånd og ikke føle sig rejsenervøs, samt at udstyre hele bygningen med det allermoderneste til publikums personlige bekvemmelighed".

1909

DSB bygger nyt centralværksted i Københavns Sydhavn

1904

Den første sovevogn tages i brug

1903

DSB indsætter færge på ruten Gedser-Warnemünde

1901

Det første elektriske sikringsanlæg tages i brug.

1847-1899

1889

DSB åbner sit første rejsebureau: Rundrejsebureauet

"Rundrejsebureauet" hedder det første rejsebureau som DSB åbner.

Begrebet "rundrejse" skyldes et sindrigt, internationalt samarbejds-system for udstedelse af billethæfter til de forskellige strækninger i Europa.

Man rejste altid "rundt", d.v.s. vendte tilbage til udgangspunktet.

I 1911 flytter Rundrejsebureauet ind i den nyopførte hovedbanegård i København.

Rundrejsebureauet sælger især forlystelsesrejser, og efterspørgslen stiger hurtigt frem til første verdenskrig.

I dag er det DSB rejsebureau der står for arrangement af ferie-, fornøjelses- og erhvervsrejser - som en af landets største rejsearrangører overhovedet.

1885

DSB, De danske Statsbaner, dannes. (Navneændring i 1948 til Danske Statsbaner)

Det er ikke DSB's, men de danske jernbaners 150 års jubilæum der blev fejret i 1997 - altså inklusiv privatbaner og private godsbaner.

DSB har som virksomhed "kun" lige haft 100 års jubilæum.

I 1997 var det 112 år siden de forskellige, regionale jernbaneselskaber i Danmark blev forenet i De danske Statsbaner som i 1948 skiftede navn til Danske Statsbaner.

1883

Første jernbanefærge indsættes på Storebælt.

1872

Første jernbanefærge indsættes mellem Fredericia og Strib.

1865

Første jernbane åbnes på Fyn, mellem Middelfart og Nyborg

1862

Første jernbane åbnes i Jylland, mellem Århus og Randers

15 år efter Roskilde-København blev indviet kan jyderne åbne den første strækning i hovedlandet. I de følgende årtier breder jernbanen sig med hast over landet.

I Danmark kalder vi de mænd der i deres ansigts og overkrops sved udfører arbejdet "banebørster". I USA har de amerikanske børster opnået næsten mytestatus, blandt andet gennem western-film og romantiserede overleveringer fra erobringen af vesten - men i Danmark skorter der lidt på heltedyrkelsen.

Ifølge overleveringerne er banebørsterne nogle barske drenge der rejser rundt med arbejdsopgaven, bor i skure, arbejder hele dagen og drikker og bander hele aftenen. Lidt i stil med kulsvierne og brunkulsbørsterne. Det nærmeste vi i dag kommer det er selvfølgelig bore- og brobisserne der har arbejdet over og under Storebælt.

1847

26. juni indvies den første jernbanestrækning i kongeriget, mellem København og Roskilde