Gå til indhold
Tilbage

Opgave med Koblingerne

Hjælp Koblingerne med at finde tandhjul

Periode

10. februar til 22. marts

Målgruppe

For børn, For familier

Koblingerne tæller tandhjul

Der er værre rod på museet. Lokomotivmester Busse er ude på sin morgenrunde, og hvad opdager han? Tandhjul, tandhjul overalt! De ligger og gemmer sig på de skøreste steder.

Det er et værre rod, og Busse har brug for din hjælp til at løse mysteriet. Hvor mange tandhjul er der, og hvor i alverden gemmer de sig? Er de på et eventyr ved en af kongevognene eller leger skjul bag drejeskiven?

Tag med på en sjov tandhjulsjagt gennem museet, hvor du skal finde alle de forsvundne tandhjul og til sidst samle dem i den rigtige rækkefølge. Kan du knække koden og få dem til at dreje rundt?

Koblingerne

Koblingerne, seks lokomotiver, der bor på Danmarks Jernbanemuseum, og Lokomotivmester Busse sørger for, at alt forløber som det skal på museet. Måske har du også besøgt hans værksted på museets balkon?

 

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter