Gå til indhold
Tilbage

Kørsel Odense-Fredericia

Med MY 1135 over Lillebæltsbroen til det jernbanehistoriske Fredericia

Billet.dk

Pris

110-160 kr.

Sted

Afgang fra Odense Banegård. Spornummer fremgår af skærmene på banegården

Periode

6. september

Tidspunkt

10:25 - 13:35

Målgruppe

For alle

Søndag den 6. september kører Danmarks Jernbanemuseum til det jernbanehistoriske Fredericia og DSB Mindelund.

Der er afgang fra Odense Banegård kl. 10.25. Når vi ankommer til Fredericia Banegård, stiger vi af toget. Formidlingschef Anna Back Larsen er med på turen og fortæller om Fredericias betydelige jernbanehistorie. Fredericia er knudepunkt for jernbanetrafikken mod nord, øst og syd. Vi går ad Jernbanegade til DSB Mindelund, der er anlagt til ære for de jernbanearbejdere, der er omkommet i tjeneste fra 1847 til i dag. Her skal vi høre udvalgte arbejderes historie – bl.a. historien om de jernbanefolk, der døde i en ulykke ved Hansted den 26. december 1876. Vi kører retur mod Odense kl. 12.45.

Vi kører med MY 1135

My-lokomotiverne blev fra introduktionen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. MY 1135 blev leveret som en del af 3. serie fra 1957 og udgik af den ordinære drift i 1997. Det blev dog brugt som tjenestelokomotiv frem til 2009. MY 1135 er ny-restaurereret og fremstår i sin oprindelige bemaling.

Tak til Søren Jakobsen for flot billede af MY 1135. 

Køreplan 

Afgang fra Odense Banegård kl. 10.25
Ankomst Fredericia Banegård kl. 11.15
Afgang Fredericia Banegård kl. 12.45
Ankomst Odense Banegård kl. 13.35

Kør med MY 1135 over Lillebæltsbroen til det jernbanehistoriske Fredericia. Foto: Flemming Wedell

Kør med MY 1135 over Lillebæltsbroen til det jernbanehistoriske Fredericia. Foto: Flemming Wedell

MY 1135 Foto: Søren Jakobsen

MY 1135 Foto: Søren Jakobsen

MY 1135 Foto: Søren Jakobsen

MY 1135 Foto: Søren Jakobsen

DSB Mindelund er anlagt til ære for de jernbanearbejdere, der er omkommet i tjeneste fra 1847 til i dag. Foto: Flemming Wedell

DSB Mindelund er anlagt til ære for de jernbanearbejdere, der er omkommet i tjeneste fra 1847 til i dag. Foto: Flemming Wedell

Dette gælder for turen

  • Der købes nummererede pladser til de enkelte vogne. Vi gør opmærksom på, at når købet er gennemført, er det ikke muligt at ændre sædenummer eller få ombyttet til en anden vogn.
  • Der er afgang fra Odense Banegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården.
  • Kom i god tid inden afgang.
  • Billetten giver ikke adgang til Danmarks Jernbanemuseum.
  • Det tager ca. 15 min. at gå fra Fredericia Banegård til DSB Mindelund. Vi gør opmærksom på, at Mindelunden ligger på en bakke, der ikke egner sig til gangbesværede.
    Det er ikke muligt at købe drikkevarer eller snacks på turen.
  • Det er muligt at medbringe mad og drikke. Vi henstiller til, at der tages hensyn til de gamle bevaringsværdige vogne, når der indtages mad og drikke. Der er mulighed for at købe frokost på Fredericia Banegård efter turen til DSB Mindelund.
  • Hunde kan ikke medbringes på kørslen. Der er ikke plads til barnevogne, kørestole og rollatorer på denne kørsel.
  • Turen gennemføres indenfor myndighedernes anbefalinger og påbud ift. COVID-19 med ret til ændringer fra myndighederne.
  • Der er opsat håndspritautomat ved hver vogn. Personalets anvisninger skal følges.
  • Har du sygdomssymptomer, skal du blive hjemme.  Host og nys i ærmet, hold afstand og følg i øvrigt de almindelige COVID-19-regler. Medbring gerne egen hånddesinfektion.
  • I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen, og personer, der har købt billet, vil få besked direkte.

 

Billetpriser tur/retur

  • Voksne: 160 kr. inkl. gebyr
  • Børn (5-17 år): 110 kr. inkl. gebyr
  • Medlemmer af Museumsklubben: 125 kr. inkl. gebyr. Som kortindehaver kan du købe billet med rabat, både til dig selv og en ledsager. Ved billettering ombord på toget skal gyldigt klubkort fremvises.

Billetter købes via Billet.dk

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.